23948sdkhjf

Stigning i indbrud og tyverier fra biler i København

Ikke siden 2015 har der været så mange indbrud og tyverier fra biler i København, hvor man er særligt udsat i en række gader.

INDBRUD I 2019 blev der begået 3177 indbrud og tyverier fra biler i København, hvilket er en stigning på godt 10 procent i forhold til 2018, og det højeste antal siden 2015.

Det viser en aktindsigt fra Københavns Politi, som Gjensidige Forsikring har fået udleveret.

Tyvene går især efter kostbart inventar som rat, midterkonsoller og GPS-udstyr, og en oversigt over de gader med flest indbrud og tyverier afslører, at tyvene nu også i stigende grad er begyndt at arbejde i Indre By, hvor der ellers er god gadebelysning og mange mennesker på gaden.

Og netop det at tyvene i højere grad er ligeglade med, hvor bilerne er parkeret, gør det svært at beskytte sig mod indbrud og tyveri, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild.

Han opfordrer bl.a. bilejere, at have tyverialarm installeret i bilen. En alarm, som larmer, kan ofte være med til at stresse tyvene så meget, at de vælger at opgive.

Københavnske gader med flest anmeldte indbrud i 2019:

Vejnavn                                Total

Nyropsgade                            226

Vester Søgade                        100

Nørre Voldgade                         82

Blegdamsvej                              68

Ved Glyptoteket                         53

Skt. Peders Stræde                   52

Dyrkøb                                       51

Juliane Maries Vej                     42

Herholdtsgade                           39

Tietgensgade                             38

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111