23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

To digitale servicebøger i muligt parløb

Både Hella Gutmann Solutions og Digitalservicebook udbyder it-systemer til elektronisk registrering af bilernes servicebøger. Et samarbejde kan komme på tale.

SERVICEDATA De er ikke konkurrenter - Hella Gutmann Solutions og Digitalservicebook, der begge udbyder opload af digitale servicebøger i hvert sit system. Det er de enige om, for der er forskelle. Og måske kan det ende med et samarbejde, hvilket begge aktører indikerer.

Ved årsskiftet introducerede Hella Gutmann Solutions sin digitale serviceassistent macsDIA, der for alvor kan understøtte værkstedets servicearbejde digitalt og som sikrer en korrekt og professionel dokumentation af det udførte bilservice - på tværs af de mange bilimportørers forskellige portaler og systemer - med en efterfølgende digital registrering i bilens originale elektroniske servicebog.

Forskellige produkter

Adm. direktør hos Hella Gutmann Solutions, Lars Thomsen, fortæller til Motor-magasinet, at firmaet har oplevet pæn interesse fra værkstederne for sit digitale værktøj i løbet af få uger siden lanceringen. Det glæder Hella Gutmann, da det er med til at hæve det digitale niveau på værkstederne.

- Forskellen på Digitalservicebook og os er, at vi, med den seneste opdatering af macsDIA, nu giver mulighed for en digital registrering af udført service og derefter overførsel til bilens originale elektroniske servicebog. Digitalservicebook tager sig "kun" af den sidste del omkring opload af data til servicebogen, hvilket giver god mening - derfor er vi ikke konkurrenter. Jeg vil da ikke udelukke et samarbejde, for vi er åbne for branchens aktører, da vi jo er til for, at bilejere og værksteder kan agere bedst muligt, siger Lars Thomsen.

Direktør og indehaver af Digitalservicebook, Martin Jensen, istemmer:

- Vi ser på ingen måde Hellas løsning som en konkurrent på servicebogmarkedet - der er tale om to vidt forskellige produkter, med hver deres tilgang til eftermarked, og vil ikke afvise et samarbejde med Hella Gutmann, hvis Hella ønsker at få adgang til alle bilmærker.

Vigtig original-bog

Lars Thomsen fortæller videre, at tilføjelsen om service og servicebog-opkobling har været et stort ønske fra Hella Gutmanns værkstedskunder, da denne registrering i dag koster meget tid ude på værkstederne. Mange bilmærker er i dag kun udstyret med en elektronisk servicebog, og i lighed med at man tidligere stemplede i bilens servicehæfte er det en forventning, at service i dag registreres i bilens elektroniske servicebog.

- Hos Hella Gutmann mener vi, at en serviceregistrering i bilens originale servicebog er det rigtigste, fordi bilejerne forventer det. Bliver det ikke registreret der, kan det potentielt føre til udfordringer, når bilen skal sælges. Værkstedernes dag er fyldt med tekniske udfordringer og administrative forpligtigelser, og i den sidste ende skal der stadig være tid til det vigtigste - den personlige kontakt med kunden. Balancen er hele tiden at prioritere mellem forskellige opgaver, herunder dokumentation af udført arbejde. Det er netop her, vores digitale serviceassistent kommer til sin ret ude på værkstederne, hvor vi sparer dem tid, siger Lars Thomsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078