23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mercedes viser vild fremtidsbil i Las Vegas

CES-SPECIAL Årets it-messe i Las Vegas er skudt i gang med dimser og gadgets - og de store bilproducenter er her også, og de taler alle om bæredygtighed og transport - og ikke så meget om biler.

KONCEPT Mercedes fremviser vild fremtidsbil udviklet i samarbejde med folkene bag sci-fi filmen Avatar. Hyundai vil bygge flyvende taxier. Toyota bygger en fremtidsby tegnet af danske Bjarke Ingels. Og Sony har også en konceptbil med på messen.

Nyhederne står i kø, når der bydes op til verdens største elektronikmesse. CES i Las Vegas. Messen har eksisteret i 50 år, og har det seneste par år været her, de store bilproducenter viser deres store nyheder frem - og ikke mindst kigger lidt længere frem end bare næste års model.

I år er ingen undtagelse. Men måske lidt overraskende, hvor få nye biler, der egentligt blev præsenteret.

Mercedes vil være helt grønne
Tyske Mercedes-Benz havde fået æren af at stå for den første keynote-tale, som den svenske VD, Ola Källenius, leverede i det gigantiske MGM Grand Park Theater sent tirsdag morgen dansk tid.

Her sprang Mercedes ud som et grønt firma, der vil gøre bæredygtighed som det vigtigste, strategiske pejlemærke.

- For os er luksus og bæredygtighed ikke hinandens modsætninger. Vi vil udvikle biler, der ikke begrænser den personlige mobilitet på en måde, der ikke belaster planeten.

Det skal ske ved at producere biler på en mere bæredygtig måde ved hjælp af reuse, reduce og recycle - altså genbrug og reduktion af knappe og skadelige ressourcer. Målet er at gøre pbilproduktinen total ressourceneutral.

På scenen kaldte Ola Källenius sig selv for en såkaldt filmbuff, og at han havde brugt juleferien til at gense en del af sine yndlingsfilm - især science fictions. Og netop én film kombinerer bæredygtighed og science fiction - den ti år gamle Avatar. Så hvad ville være mere naturligt end at udvikle en fremtidsbil, inspireret af den organiske tækning i Avatar?

Bil taget ud af sci-fi film
Ola Källenius gik om bag scenen og satte sig ind i en af de mest særprægede designede konceptbiler nogensinde. Mercedes AVATR (Advanced Vehicle Transformation) er som taget ud af Avatars univers, hvor mand og maskine udgør en enhed. Konceptbilen er naturligvis fremstillet af 100 procent bæredygtige materialer og kører på et fuldt genanvendeligt batteri, drevet på organisk cellekemi, som gør miljøbelastende mineraler som nikkel og kobolt overflødige. Efter endt levetid kan batteriet blive til kompost.

Bilen er naturligvis selvkørende og har derfor intet rat, men derimod en særlig, organisk designet kontrolenhed. Udvendig er den også ganske futuristisk med en række små bioniske paneler på bagsmækken, som kan løfte og sænke sig for at give den optimale vindmodstand - og i øvrigt ligner det huden på reptil-monstrene fra Avatar.

Rent teknisk har konceptbilen en batteripakke på 110 kWh, som skulle give en rækkevidde på 700 kilometer, og opladningen går fra 0-100% på kun et kvarter. Der er en 120 hestes elmotor på hvert hjul, hvilket giver en samlet effekt på 480 hestekræfter.

Filminstruktør hædrer Mercedes
Den oscarvindende instruktør af Avatar, James Cameron, kom også på scenen og han havde kun lovord til overs for Mercedes og deres transformation til et grønt selskab.

- Mercedes fortjener hæder for deres strategi. Jeg har indset, at med en film som Avatar kan jeg rykke ved folks holdninger til miljø og bæredygtighed. Og jeg er overbevist om, at Mercedes med deres initiativ vil gøre det samme, lød det fra den oscarvindende instruktør.

Avatar II er i øvrigt på vej i klipperummet og har premiere senere på året.

Mercedes ville dog ikke give sit bud på, hvornår AVATR kommer til salg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.177