Dæk og fælge i 10'erne: Fra 14 tommer til elbilstørrelse

DÆK Dækverdenen i 2010. I hvert fald i nogle dækkredse talte man meget om, at Formel 1 havde brug for en ny dæksponsor det år. Bridgestone havde været der, kontrakten udløb, nyt skulle til. Og det blev så Pirelli, hvis kontrakt med F1 i øvrigt udløber i 2023.



Imens var den egentlige dækverden i det, man kan kalde "almindelig" udvikling. Dækkene blev stadigt større i diameter, større i bredde og mindre i profil. Sådan havde det været, siden Dunlop lancerede /70-dæk i netop 70’erne. Sådan var det fortsat i begyndelsen af vores årti. Et rigtigt typisk dæk var et 185/70 x 14, som det sad på en Volkswagen Polo.



Helårsdæk var ikke på tale, Michelin havde måske end ikke tænkt sit Projekt 1,6 mm som fortaler for at slide kvalitetsdæk helt ned - og internethandel med dæk eksisterede ikke. Og elbiler? Orr - bare noget en gang i en fjern fremtid.



Det var i 2010. Nu er det jo mildest talt anderledes. Og netop at få politikerne til at forstå behovet for vinterdæk, at tackle udfordringen online-handel, helårsdækkenes kommen og så alt, der har med CO2-at gøre står i dag, ti år senere, som en række af dækbranchens afgørende problemer. Sådan har formanden for dækbranchen, Jannik Ditlevsen, formuleret det.



På vejen fra nye dæk til Forme1, og hvad gør vi ved begrebet "grønne dæk," har udviklingen af dæk kørt at to spor.



Sport et: Hverdagsdæk er i løbet af de to år vokset fra 185/70 x 14 til i dag typisk 16 tommer og 17 tommer i profil /45 og /40. Og blandt de hurtigste biler er udviklingen gået i stå ved 18 og 19 tommer.



Og spor to: Med elbilernes kommen er der en ny bølge, der i nogen grad kører den anden vej. Dækkene får stadig større diameter, men samtidig bliver de smallere - på den måde rammer man det store hjul, som designeren synes ser godt ud kombineret med den smalle bredde, som er godt for rullemodstanden. Og lav rullemodstand - det er som den hellige gral for elbiler. For i elbilernes verden tæller intet mere end lang rækkevidde, og den bliver alt andet lige længere, når rullemodstanden er lav.



To afgørende begivenheder i løbet af årtiet er EU-label og helårsdæk.



EU-label, eller EU-mærkningen, som nogle siger, blev indført mod slutningen af 2012. Fra den dag skulle alle dæk være varedeklareret på en række områder; rullemodstand, vådgreb og forbikørselsstøj. Mærkningen eksisterer fortsat; i dag taler man om - det vil sige, især Michelin taler om - at mærkningen også burde gælde dækkenes evne, når de er slidte. Dén debat om franskmændenes Projekt 1,6 kører fortsat.



Den anden markante begivenhed i 2010’erne var helårsdækkets gennembrud. Således meldte ADAC i 2016 ud, at nu var der et gennembrud for helårsdæk. Michelins Cross Climate vinder en sammenlignende test med den overordnede konklusion - godkendt!