23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Værkstederne var i vælten

ÅRTIET DER GIK: Ny kæde, opkøb og servicekontrakter som ny kampplads. 10’erne bød på mange udforinger for landets værksteder.

VÆRKSTEDER Der har været fart på udviklingen for Danmarks over 5000 værksteder. Det har været et årti med konsolideringer, nye koncepter - og benhård konkurrence.



Konkurrencen sørgede ikke mindst opkomlingen Skorstensgaard for. Kæden blev stiftet i 2009 af brødrene Anders og Martin Skorstensgaard og kan lige efter nytår åbne værksted nummer 25 og har i skrivende stund 400 medarbejdere. Og de to brødre har tænkt sig at fortsætte væksten.



Det skabte også genlyd i branchen, da importøren Interdan meddelte, at de købte aktiemajoriteten i værkstedskæden QuickPot. Interdans overtagelse af QuickPot ser importøren som et led i en strategisk målsætning om at udnytte det store potentiale, der er i det frie eftermarked, lød det fra Interdans adm. direktør, Kenneth Hansen.



Kædedans

Værkstedsmarkedet var i 10’erne domineret af værkstedskæderne, hvor de to store grossister, FTZ og CAC/au2parts sloges om at være størst og bedst med deres respektive koncepter. Dog med AutoMester som den klart største med over 400 værksteder, mens CAC/au2parts’ AutoPartner tæller omkring 250.



Det seneste kampvåben i værkstedskrigen er serviceaftaler. En model mærkeværkstederne har kørt med i årevis, men i 10’erne for alvor vandt indpas hos de frie værksteder.



Ideen er jo oplagt; med en servicekontrakt er værkstedet jo sikker på, at kunden kommer igen.



- Servicekontrakter gør jo loyale kunder til faste kunder. Med en servicekontrakt forudbetaler kunden på et abonnement, som så indløses senere, udtalte direktør Niels K. Skak, au2parts til Motor-magasinet tidligere i år.



Og så er servicekontrakter også helt i tråd med tidens trend med abonnementsordninger, som efterhånden er at finde i alle brancher - altså også hos værkstederne.



Værkstederne er også så småt ved at tage hul på det næste årtis store udforing: Elbiler. De skaber nemlig det problem, at de for det første ikke skal services så ofte, og for det andet har de langt færre mekaniske dele, som skal skiftes. Sidst, men ikke mindst, kræver det en grundig efteruddannelse, før en mekaniker må rode med de orange kabler i elbilens motorrum.



Derfor har Automester lanceret konceptet E Plus-værksteder, der er en overbygning, som bl.a. omfatter reparation af hybrid- og elbiler. Foreløbig gælder det 60 værksteder. AutoMesters kædechef Tommy Stuckert oplyser, at Automester har oprettet et akademi, som løbende uddanner og efteruddanner de teknikere, som skal være eksperter i de elektriske biler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.09