23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Biløkonom-uddannelsen bliver nedlagt

Salgsrådgiver erstatter biløkonom, der udfases som uddannelse - branchen efterspørger studerende med mere tid i virksomheden lyder begrundelsen.

OMLÆGNING Lige som bilfabrikanterne ændrer i deres produktprogram, har Erhvervsakademi Aarhus og Cphbusiness også valgt at justere programmet. Dermed udfases Biløkonomuddannelsen, samtidig med at der fremadrettet satses på "Bilbranchens akademiuddannelse i salg og rådgivning", i daglig tale Salgsrådgiveruddannelsen.



På grund af fokus på salg har der i de senere år fra branchens side været en efterspørgsel efter en kompetencegivende salgsuddannelse, hvor de studerende tilbringer mere tid i virksomheden i forhold til på skolen.



Derfor har Erhvervsakademi Aarhus, i samarbejde med nogle af de store bilforhandlere i Danmark og Bilbranchen DI, udviklet den treårige Salgsrådgiveruddannelse, som har været udbudt siden 2017. Der er aktuelt to hold under uddannelse, og hold tre begynder i januar 2020.



Erfaringer tages videre



Salgsrådgiveruddannelsen er en deltidsuddannelsemed syv mødedage pr. halvår, en branchespecifik temadag og en eksamen. Det betyder, at den studerende er i virksomheden langt de fleste dage.



Grundlaget for undervisningen er dagligdagen i branchen. Med relevante fag som salgspsykologi og grundlæggende salg, salgsoptimering og relationssalg, økonomistyring og finansiering i bilbranchen, marketingplanlægning m.v., bliver den studerende hurtigt et stort aktiv for virksomheden.



- Med Salgsrådgiveruddannelsen bygger vi videre på de mange års erfaring med Biløkonomuddannelsen og sikrer os, at branchens virksomheder i højere grad kan dygtiggøre nøglemedarbejdere på virksomhedens præmisser, siger Thomas Møller Sørensen, Bilbranchen, om baggrunden for omlægningen.



Unge kan læse videre



Salgsrådgiveruddannelsen giver således autobranchen en videregående uddannelse, hvor al undervisning er målrettet salgsfunktionen, og profilen er derfor endnu skarpere end Biløkonomuddannelsen, anfører Bilbranchen. Uddannelsen er kompetencegivende og giver samlet 60 ETCS-point, således at deltagerne kan læse videre på for eksempel diplomuddannelsen. Samtidig er al brancheviden og erfaring fra Biløkonomuddannelsen ført med videre i den nye uddannelse. Det gælder også flere af de erfarne undervisere.



- Det er dejligt at se den store opbakning, der er til Salgsrådgiveruddannelsen, hvor jeg også selv underviser. Samtidig ligger det os meget på sinde at få sikret en god afslutning for de nuværende studerende på Biløkonomuddannelsen, hvor det sidste hold dimitterer i 2021, siger uddannelseskoordinator Finn Rolighed Andersen fra Erhvervsakademi Aarhus.



Stadig samarbejde øst-vest



Ud over Salgsrådgiveruddannelsen vil der også fremover vil være mulighed for at kombinere en almindelig markedsførings-, finans- eller serviceøkonom uddannelse med et praktikforløb i en virksomhed inden for bilbranchen.



- Vi kan i fremtiden tilbyde unge, med mod på en fuldtidsuddannelse og efterfølgende karriere i bilbranchen, at søge ind på almindelig markedsførings-, finans- eller serviceøkonom. Min opfordring vil være, at den studerende undervejs søger et studiejob hos en virksomhed i branchen og tilrettelægger sit praktikforløb på 4. semester i en bilvirksomhed, siger Duccio Nuoto, som er koordinator på Biløkonomuddannelsen ved Cphbusiness.



De to koordinatorer understreger, at de nuværende årgange på Biløkonomuddannelsen bliver uddannet på sædvanlig vis med fuld opbakning fra såvel skoler som samarbejdspartnere, således at den seneste årgang dimmitterer i december 2021.



De to skoler har også netop aftalt, at Salgsrådgiveruddannelsen fremadrettet får en tættere tilknytning til Østdanmark, idet en del af mødegangene for de nye årgange vil blive afholdt i København ved Cphbusiness.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.198