23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kevin sælger sin klassiker-911

...og den er ikke en gang særlig dyr. 1,2 mio. kr. er hvad vi kan kalde en "fair pris" for en bil af denne kaliber.

PORSCHE-KLASSIKER Tænk på et par af de helt store klassikere. Lidt afhængig af din alder vil du sikkert hurtigt tænke Jaguar E, Ferrari F40 eller måske BMW M3 - den med 4-cylindret motor selvfølgelig.

Men uanset alder vil de fleste have Porsche 911 Turbo på sin personlige klassiker-top-fem. Sådan én er til salg lige nu; ja, det vil sige, der er jo mange til salg; men én stikker op over de fleste andre: En enkesort 911 Turbo produceret i ’77 og med kun 122.000 km på klokken.

Flot og original fra ende til anden - men den seneste ejer, det er netop ham, der gør præcist denne 911 Turbo med de rigtige Fuchs-fælge og det hele til en særlig bil - det er Kevin Magnussen, der er sælgeren. Og ja, det er dén Kevin Magnussen.

Kevin er jo kendt for at være kører. Og vi forstår da også, at han har kørt relativt meget i sin anden sorte bil - den anden? Jo, Haas-racerne er jo sorte i år. 3000 km er det blevet til, siden Danmarks Formel 1-kører købte sin 911’er. Men nu skal den videre.

Kevins Turbo er sat til salg på sitet nordicdrive.dk. Her peger Kevin på en del af bilens tekniske historie: Netop hans 911 Turbo er produceret i december 1977 og er derfor blandt en af de første fra modelåret 1978., hvorfor den kører med den store 3,3-liters boxer med ladeluftkøler og 300 hestekræfter som erstatning for den mindre 3,0-liters motor. Fra 1978 får bilen samtidig de ekstra kraftige bremser, som var inspireret af 917-racerbilen, der havde sat dagsordenen på fx Le Mans og Daytona.

Det er jo den slags, der skaber historie - og dermed høj pris på klassiker-biler.

Netop Kevins 911 Turbo er restaureret efter matching numbers-principperne; alt skal være som originalt, og det fremgår, at motor og gearkasse ligesom resten af bilen har været skilt ad og renoveret, hvilket man tydeligt skulle kunne mærker fra det øjeblik, nøglen (til venstre for rattet) drejes.

Kevin Magnussen forlanger 1,2 mio. kr. for raketten - dertil kommer registreringsafgift. Prisen virker umiddelbart vurderet ikke høj - et hurtigt blik hen over tilsvarende 911’ere til salg i England viser at 1,2 mio. er midt i prisfeltet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.167