AFGIFTER Den 1. oktober 2019 trådte en ny lovændring i kraft. Ændringer betyder, at fradrag ved særlig anvendelse i den afgiftspligtige værdi for demo-, udlåns- og udlejningsbiler først opnås, når bilerne er ældre end seks måneder fra indregistreringstidspunktet.
I denne forbindelse er det blevet ekstra vigtigt at gemme køresedler, der dokumenterer, at køretøjet har haft flere skiftende chauffører og dermed er berettiget til fradraget.
Slet ikke af hensyn til GDPR
Hos AutoBranchen Danmark er vi blevet opmærksomme på, at flere af vores medlemmer fejlagtigt tror, at de er nødt til at slette køresedler senest tre måneder efter prøvekørslen grundet GDPR-reglerne, da køresedlerne indeholder personlige oplysninger om førerne.
Ydermere har vores medlemmer oplyst, at der i deres interne system er fastsat en automatisk slettefrist på tre måneder. Dokumenter og mails, hvoraf der fremgår personlige oplysninger om kunderne, slettes automatisk efter tre måneder, herunder køresedlerne.
Det er som udgangspunkt godt at have implementeret slettefrister i sit interne system, så GDPR-reglerne overholdes. Køresedlerne, som skal anvendes til senere dokumentation, kan dog undtages fra de generelle sletteregler. De kan godt gemmes uden at være i strid med GDPR-reglerne.
Derfor skal du gemme køresedlerne
Ny lov om fradrag viser vigtigheden i at gemme køresedler ved udlån af biler til demo, udlån og udlejning.