23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilforhandler på Fyn går konkurs

Melfar Bil-Center i Middelfart har sendt medarbejderne hjem og er under konkurs-behandling.

LUKNING I torsdags blev medarbejderne sendt hjem fra Melfar Bil-Center i Middelfart. Ejerne Lotte og Frank Schrøder valgte at sige, at nok er nok, og at det efter tre år med underskud var tid til at kaste håndklædet i ringen.

På Frank Schrøders hjemmeside kunne man efterfølgende læse følgende:

- Jeg har desværre måtte tage den tunge beslutning at møde op i skifteretten i dag og begære Melfar Bil-Center konkurs. Jeg er ked af det på personalets vegne og på de kreditorer, som vil lide et tab herpå samt kunderne, for hvem dette giver en masse bøvl. De seneste år har været en stor udfordring for firmaet med blandt andet afgiftsændringer, politikere, som taler, før de tænker, to gange brolukning (Den gamle Lillebæltsbro), WLTP og senest klimapolitik, som får bilkøberne til at stoppe op. Dette har været medvirkende til, at Melfar Bil-Center desværre må lukke. Derfor er jeg nu klar til nye udfordringer, så tøv ikke med at kontakte mig.

Dermed blev det blot til tre år med forhandling af Suzuki og service af Mazda, men forretningen har hele tiden kørt med underskud.

- Vi har været presset i et stykke tid, og så kommer der bare en slutning på det. Det er trist, siger Frank Schrøder, da Motor-magasinet fanger ham til en kort kommentar.

Ni mister jobbet
Sammen med sin hustru overtog han Melfar Bil-Center fra Jørgen og Gitte Nielsen, der havde drevet forretningen på Værkstedsvej i Middelfart 36 år.

Allerede dengang havde butikken underskud, men Frank Schrøder havde troen på, at han kunne vende det. Det lykkedes imidlertid ikke. Melfar Bil-Center kom ud af det første år med et underskud på en million kroner, året efter lød underskuddet på 400.000 kroner, mens det i 2018 var på en halv million kroner, oplyser Fyens Stiftstidende.

Restværdien i huset består af lifte, brugte biler, reservedele med mere. Hvordan det skal disponeres over, er i øjeblikket ved at blive udredt af en kurator.

I alt nu medarbejdere har mistet deres arbejde i forbindelse med konkursen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.234|