23948sdkhjf

Tyske Audi vil skille sig af med tusinder af ansatte

Den tyske bilfabrik, der de senere år har været presset af dieselskandalen, vil styrke produktion af elbiler.

Den tyske bilfabrik Audi vil frem til 2025 skille sig af med op mod 9500 ansatte i Tyskland.

Det er næsten hver tiende medarbejder i bilkoncernen.

Der skal i samme periode ansættes 2000 nye medarbejdere til at fremme produktionen af elbiler og digitale løsninger.

Audi vil ikke afskedige medarbejdere, skriver selskabet i en meddelelse.

I stedet vil nedskæringerne i medarbejderstaben ske gennem "personaleudskiftning og en ny, attraktiv ordning om tidlig pension", lyder det fra Audi.

Det er en løsning, som er indgået mellem bilvirksomhedens ledelse og de ansattes fagforeninger.

Audi har en ansættelsesgaranti for sine medarbejdere, som ifølge selskabet vil blive forlænget med fire år fra 2025 til 2029.

Der har længe været forhandlet mellem parterne om at sikre virksomhedens fortsatte drift.

Audi har salgsmæssigt befundet sig i en bølgedal, siden dieselskandalen blev afsløret første gang i USA i 2015.

Det har betydet, at Audi er blevet overhalet af sine nærmeste tyske konkurrenter, Daimler og BMW.

Med de omstruktureringer, der er meldt ud tirsdag, forventer Audi at kunne spare seks milliarder euro (45 milliarder kroner).

- I stormfulde tider gør vi Audi mere adræt og mere effektiv, siger direktør Bram Schot.

- Det vil øge produktiviteten og på bæredygtig vis styrke vores tyske fabrikkers konkurrenceevne, siger han.

I 2018 havde Audi på verdensplan omkring 92.000 ansatte.

/ritzau/dpa

Kilde: /ritzau/dpa

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14