23948sdkhjf

Eventyret om en kører, der hedder Carsten

... men en dag pludseligt blev forfatter. Mød Carsten Frimodt og hans mange bøger.

EVENTYR Der var en gang en ung mand, der var meget interesseret i biler. Den unge mand besøgte en dag den så berømte motorsportsbane, Roskilde Ring.

Besøget blev en håndbremsevending i den unge mands liv. Fra den dag på asfaltbanen i Domkirkebyen kom alt i hans liv til at dreje sig om motorsport på bane.

Den unge mand var Carsten Frimodt.

Han blev først uddannet mekaniker, siden maskiningeniør. Og altid har besøget på Roskilde Ring været der i baggrunden og påvirket hans interesse - ja, selv siger han besættelse af en motor og fire hjul, der kan sendes rundt på en racerbane.

Besøget på Roskilde Ring blev begyndelsen til en karriere som racerkører i først en ombygget gadesportsvogn og sidenhen i formelbiler. En karriere han holdt i live i 36 år. Men bare fordi man har kørt racerbil i noget nær et halvt liv, er der jo ingen, der siger, at man pludselig bliver en ivrig og flittig forfatter til bøger. Men sådan er det gået Carsten Frimodt. Det var som om han slet ikke kunne slippe racerbilerne - men i stedet for at være hurtig bag et racerrat gjorde Frimodt sig hurtig bag et racer-tastatur.

Og senest har han udgivet sin ottende bog i rækken af bøger om danske baner, biler og kørere.

Ole, Tom og Kris

Hvor kommer energien dog fra, Carsten?

- Som kører stødte jeg på mange formelbiler, som bare stod urørte hen og dermed begyndte fascinationen af hvilke historier, der lå gemt her. Det førte til oprettelsen af Formelregisteret i begyndelsen af 1990’erne, der så blev startskuddet til ideen med at få en bog udgivet.

Én bestemt begivenhed der satte gang i projektet, var mindedagen for Roskilde Ring 25 år efter lukningen i 1993. Her mødte jeg showmanden "Cognac" Conradsen og den lune møbelhandler Jørgen Ellekær, der begge var en del af De Tre Racermusketerer, som så også blev titlen på en bog.

- Mødet med mit gamle idol Ole Vejlund på Knutstorp, hvor vi begge kørte historisk formelrace, førte til endnu flere beretninger fra tiden på Ringen, og blev signalet til at fatte tastaturet og skrive Skandinavisk Racerelite med Ole, Reine og Ronnie.

- Det seneste værk fra min hånd omhandler nye tider, hvor vores racerkørere for alvor bliver internationale og når helt til tops i udlandet. Tre Seje Sønderjyder, om John Nielsen, Kris Nissen og Kurt Thiim sætter en ny dagsorden, da de alle tre med brask og bram indtager vores sydlige nabolande med storm. Denne biografi tegner til at blive min hidtil største succes.

- Biografierne står dog mit hjerte nærmest så med nulevende stjerner som den første dansker i F1, Tom Belsø, Jac Nellemann og Thorkild Thyrring og med adgang til nye kilder med fantastiske billeder opstod Danske F1 Drømme som en naturlig fortsættelse af de tredobbelte biografier.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093