23948sdkhjf

Derfor har få elbiler anhængertræk

Elbiler mangler typegodkendelse for at få lov til at køre med "jydekrog."

GODKENDELSE Meget få elbiler må trække campingvogn eller trailer. Det er et problem, som mange bilforhandlere oplever.

Rent teknisk kan elbiler som udgangspunkt sagtens trække eksempelvis en campingvogn, når det handler om moment og belastning. Problemet skyldes den relativ begrænsede efterspørgsel på elbiler indtil nu i EU, og deraf er der færre modeller på markedet og ude hos de danske bilforhandlere. Det betyder, at populære elbiler må trække nul kilogram. Det er uanset om, elbilsejeren kører rundt i Danmark eller et af de andre EU-lande. Trækkrogen skal være godkendt af dels producenten og dertil leve op til kravene i EU-direktivet. Det samme problem ses desuden i Norge, som følger EU’s regelsæt.

Disse elbiler kan fås med træk: 

Audi e-Tron 
Jaguar I-Pace 
Kia Niro Electric 
Nissan Evalia 5 personer 
Renault Kangoo Z.E. 
Renault Kangoo Z.E. maxi 
Tesla Model X 


Konkret drejser det sig om at få typegodkendt de elektriske køretøjer efter direktiv 94/20/EF, der omhandler mekanisk tilkoblinger til personbiler.

Ifølge Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, vil det øgede fokus på elbiler sandsynligvis skubbe på for en forandring:

- Fra 2020 og frem stiger udbuddet af elbiler kraftigt. Det betyder blandt andet, at der kommer flere elbiler i C-segmentet og SUV’er. Så det er også min forventning, at flere elbiler typegodkendes til trækkroge i de kommende måneder, siger Gitte Seeberg.

Kommenter artiklen (8)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112