23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

5 spørgsmål - 5 svar Nissans Kim Helsted

En hovedhjørnesten i Nissan-Danmarks salg har længe været SUV’en Qashqai - "vi vil fastholde salget ved at tilpasse os markedet," siger den nye direktør.

NISSAN ? Ny direktør for Nissan-Danmark - måske overraskende for mange. Er du i virkeligheden sendt af Nissan for at rydde op i den danske organisation?

! Vi havde ikke planlagt et direktørskifte på nuværende tidspunkt. Men da Ralph forlod posten, blev jeg spurgt, om jeg ville overtage. Ikke for at rydde op. Tværtimod for at fortsætte det gode arbejde, der allerede er i gang. Nissan har igennem flere år haft stigende salgstal og markedsandel. Og det skal gerne fortsætte. Blandt andet ved hjælp af den kraftig forøgede Nissan vognpark, som er et godt fundament til fremtidig vækst.

? Det danske marked domineres af to privatejede importører, Semler og Interdan. Hvilke fordele har en fabriksejet importør som Nissan-Danmark i forhold til de privatejede?

! Som fabriksejet importør har vi mulighed for at tilpasse os markedet rimelig hurtigt. Vi har naturligvis salgsmål og forpligtelser overfor vores fabrikker. Men vi har mulighed for at flytte rundt og tilpasse imellem de forskellige europæiske lande, hvis der er behov for det. Og i særdeleshed inden for Norden, som vi er en del af.

? En af de vigtige biler på Nissans menu er Qashqai, der efterhånden ikke er helt ny længere, men fortsat sælger godt - den blev jo nr. tre på oktobers salgsliste. Hvordan vil du sikre dig, at Qashqai bliver ved med at være blandt de bedste sælgende biler i Danmark.

! Nissan Qashqai er en fantastisk historie. Og selvom den nuværende udgave ikke er så ny længere, er vi den bedst sælgende model i Danmark i 2019. Kort sagt er Nissan Qashqai en super value-for-money bil, der tiltaler danskerne. Vi har da også oplevet, at jo flere konkurrenter, der er kommet i dette segment, desto flere Qashqai har vi solgt. Vi vil fortsætte ved at tilpasse os markedet.

? Hvad vil du konkret gøre for at styrke Nissan-værkstedernes position - herunder for at sikre at nuværende og kommende elbil-købere ikke flytter over til frie værksteder?

! Alle Nissan-værksteder er specialuddannet til at håndtere vores elbiler på den bedste og mest økonomisk måde, hvilket i sig selv er en fordel for kunderne. De har i sagens natur også altid adgang til seneste opdateringer. Vi mener ikke el-bilerne på nogen måde skiller sig ud fra vores øvrige modelprogram, hvad angår service og vedligeholdelse. Så igen tilpasning til markedet og udvikling i forhold til efterspørgsel er også vejen frem her. Herudover er det også værd at nævne, at Nissan-værksteder er dem, der har den største erfaring med elbiler.

? Du er sat i spidsen for en strategi, der skal føre Nissan ind i nærmeste fremtid. Hvad er hovedpunkterne?

! Nissan overordnede vision og mission er: Nul udledning af emissioner under kørsel samt nul fatale ulykker. Dette skal opnås blandt andet igennem Nissan Intelligent Mobility strategien, som kort fortalt handler om, hvordan vi kører (herunder selvkørende teknologi), hvad vi kører (herunder elbiler), samt hvorledes biler integreres i samfundet (kommunikation med og omkring bilen, samt brug af bilen, når den ikke er i brug). Det kan lyde som noget, vi ikke kan gøre fra Danmark. Men vi kan faktisk være med til at sikre, at almindelige danskere får råd til de nyeste teknologier, når de køber en Nissan.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.176