GENBRUG De fleste værksteder kender det: Når værkstedet får opgaver, som skal laves som en forsikringsskade, kan det være svært at få økonomi og tidsforbrug til at hænge sammen.
Det ved man blandt andet på E.N. Motor Service i Tjele udenfor Viborg, som oplever, at prisen som bliver betalt af forsikringsselskabet ikke hænger sammen med den tid, opgaven tager at lave. Løsningen kan være brugte karosseridele, selv om forsikringsselskaberne oftest beder om nye, uoriginale dele.
Som mekaniker kan det dog være udfordrende med de uoriginale karosseridele, som ikke altid passer specielt godt, når der skal laves skader på biler. De skal tilpasses og bearbejdes for meget, og det ender med at koste for meget tid. Det siger Erling Nielsen, som er ejer af E.N. Motor Service.
- Derfor har vi nogle gange spurgt taksatoren, om det er ok, at vi bruger en god, brugt del uden fejl i stedet for en uoriginal del. Og det siger taksatorerne for det meste ok til, siger Erling Nielsen.
Kan være en dyrere løsning
Men det er ikke altid normen. Den gængse praksis er, at forsikringsselskaberne beder om at bruge uoriginale dele - men det er ikke nødvendigvis en billigere løsning. Det kan en genbrugsdel til gengæld være.
I praksis betyder det, at kunden i sidste ende får det samme som en ny, original del, hvis ellers genbrugsdelen ikke har været skadet. Det kan spare tid på værkstedet. Og penge, mener Erling Nielsen. Som eksempel nævner han, at en ny skærm, som kan koste 3.000 kr. tilsvarende kan koste blot 1.500 kr. som brugt del.
- Jeg bruger typisk ikke meget ekstra tid på at finde genbrugsdele. Måske skal jeg selv ud til en ophugger og hente delen i stedet for at få den leveret. Men tilpasningen er som regel hurtigere, end hvis jeg køber en uoriginal del, fastslår Erling Nielsen og fortsætter:
- Det har taksatorerne jo luret. De sparer altid der, hvor de kan spare. Det er jo i deres interesse, at vi bruger så lidt penge som muligt, når vi kan.
Hos Dansk Bilbrancheråd har man ikke lavet undersøgelser om dette eller hørt om metoden før.
- Det er ikke noget, vores medlemmer har oplyst os om. Generelt synes vi jo, at den måde bilen skal repareres på er gennem et samspil mellem bilejeren og værkstedet, på hvad der giver mest fornuft, siger Erik S. Rasmussen, der er direktør i Dansk Bilbrancheråd.
Erling Nielsen forklarer, at han oplyser kunderne, hvis han finder en genbrugsdel, og han er omhyggelig med at oplyse taksatorerne om, at han køber en brugt del. For hvis det er muligt at lave et bedre produkt til en bedre pris, vil ofte få et ja fra forsikringsselskabet.
- Nogle taksatorer siger bare ok, og andre tilretter i taksatorrapporten, at der kommer en brugt del på i stedet for. Og jeg gør det lige så meget for at hjælpe kunden, siger Erik S. Rasmussen.
Hos Dansk Bilbrancheråd er der ellers potentiale i metoden, lyder vurderingen.
- Ud fra en cirkulær økonomi giver det mening. Vi er på vej ind i en grøn omstilling. Ud fra den betragtning kan det jo undre, at der ikke bliver brugt flere genbrugsdele generelt, siger branchedirektøren.
Det er Erling Nielsen helt enig i.
- Hvorfor skal man bare smide væk, når der er nogle ting, som dur, spørger han.
Han erkender dog også, at det kan koste noget tid, men som regel får han de ophuggere, han arbejder sammen med til at hjælpe med at lede.
Gælder kun ældre biler
Erling Nielsen understreger dog, at hans metode med genbrugsdele ikke gælder for biler, som er yngre end seks år. De bør altid have nye, originale dele på.
- Men det er ikke altid, vi kan få det trumfet igennem. Nogle forsikringsselskaber siger, at hvis bilen er over tre år gammel, så skal den have monteret en tilsvarende uoriginal del. Det kan nogle gange gøre kunden utilfreds, og så må vi på værkstedet sige, at det altså er kunden selv, som har valgt forsikringsselskab. Vi har ikke noget med det at gøre, Det må blive deres kamp med selskabet, siger Erling Nielsen. Han har ikke lyst til at oplyse, hvilke forsikringsselskaber, han mener, der er mest tilbøjelige til at vælge uoriginale dele til nyere biler.
Netop derfor kan det også give mening at sætte en original del på i stedet for en uoriginal del i de tilfælde, hvor bilen ikke er så gammel, for erfaringen hos Erling Nielsen er, at de uoriginale dele simpelthen ikke passer godt nok. Det argument forstår Dansk Bilbracheråd udmærket. Men det er ikke altid nok.
- Reparationen bør være et samspil mellem værksted og bilejere. Hvis man som bilejer har en ny bil, så kan der være følelser i at tåle at få sat en genbrugsdel på, og den del må man også respektere. Det er trods alt bilejeren, som betaler for at få bilen tilbage i den originale tilstand, siger Erik S. Rasmussen.
Det udsagn er Erling Nielsen helt enig i.
. Det er rigtigt. Det gælder om at gøre det bedst muligt for kunden og forklare dem mulighederne. Hvis jeg spørger en kunde, om de helst vil have en billig uoriginal del, som ikke passer så godt eller en brugt original del, som passer godt, så ved jeg godt, hvad de svarer, fastslår han.
Forsikringsselskaber siger ja til brugtdele
Et lille værksted har gennem et par år ofte haft held med at overbevise sine taksatorer, om det er ok at bruge genbrugsdele frem for uoriginale dele - det sparer både tid og penge, siger indehaveren.