BILRADIO Før i tiden var kravene til en bilradio ikke særlig store. Der skulle bare være radio og cd - eller kassetteafspiller i den, så var alle tilfredse. Tilmed var både størrelse og elektroniske forbindelser standardiseret. Det holdt hånden under et kæmpemarked for alskens bilstereo-produkter op til tiden omkring årtusindeskiftet. Verden ser ikke sådan ud længere, nu hvor den simple bilradio fra fordums tid har vokset sig stor og er blevet til en avanceret multimedieenhed, der er integreret i instrumentbrættet. Det har været et hårdt slag for producenter og leverandører af multimedieenheder til eftermontering. Vi har spurgt en af de førende leverandører, Avant Denmark, om det giver mening at markedsføre disse produkter:
- Opdatering af de integrerede systemer kan være dyrt, og derfor kan der være besparelser af hente ved eftermontering af eftermarkeds-enheder. Og eftermontering af multimedieenheder i nyere biler er slet ikke umuligt, lyder det fra salgs- og souschef fra Avant Denmark, Flemming Skou.
Han oplyser, at Avant Denmark fører moderne bilradioer, der både monteres i nye og gamle biler. Elektronikken er generelt blevet billigere end tidligere, men der er dog behov for mere udstyr i forbindelse med tilkoblingen til bilen.
- Eftermontering af multimedieenheder er slet ikke en død sild, det kræver bare lidt ekstra i forhold til de gammeldags displayløse bilradioer, siger Flemming Skou.
CarPlay og håndfri-betjening
Flemming Skou nævner, at Halo9 fra Alpine er et godt eksempel på en ny, smart multimedieenhed, der nemt kan eftermonteres. Den flotte 9" skærm kan monteres i stedet for din gamle bilradio uden display. Nyere biler med integrerede systemer, er ingen hindring. Når den eksisterende enhed er fjernet, kan Alpine Halo9 let monteres i stort set alle køretøjer. Enheden, der både har Apple CarPlay og Android Auto, kan foretage opkald, oplæse SMS-beskeder og navigere. Flemming Skou understreger, at siden 10. september giver snak i håndholdt telefon under kørslen klip i kørekortet. I kølvandet på den nye lov, er Alpine Halo9 en god håndfri løsning, der øger trafiksikkerheden.
Giver det mening at eftermontere bilradioer?
Avant Danmark fører nye multimedieenheder, der kan erstatte den gamle bilradio selv i nyere biler.