23948sdkhjf

Kevin Magnussen: Det er ligesom at gå på arbejde

Kevin Magnussens liv som Formel 1-kører går fra at være en leg til at være en arbejde, når bilen er langsom, lød det fra Magnussen efter grandprixet i Mexico.

FORMEL 1 Kevin Magnussen havde igen, igen en træls dag på kontoret, da han i sin Haas-racer var milevidt fra VM-point i Formel 1-grandprixet i Mexico.

Og når dagene er af den slags, skal de bare overstås.

- Så bliver det ligesom at gå arbejde, hvor det normalt er leg og sjovt. Det er selvfølgelig stadig dejligt at køre, men der er ikke noget at køre for. Det kunne lige så godt være en træning på en eller anden måde.

- Man sidder selvfølgelig også og holder øje og håber på, at der sker et eller andet, men det gør der jo ikke, når man ligger så langt tilbage, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Han sluttede som nummer 15, efter han undervejs var oppe på tiendepladsen. Men det var kun på grund af andre bilers pitstop.

Oveni blev danskerens bil i starten af løbet ramt på siden af finske Kimi Räikkönen i Alfa Romeo.

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne og fik en et-stop-strategi til at virke, selv om det virkede helt umuligt med en let beskadiget bil.

- Kimi Räikkönens kontakt rev noget af ude på siden af gulvet, og det betød ret meget. Det taget i betragtning så var der … ja, god fart, det var der jo ikke, men vi gjorde et godt stykke arbejde og glæder os til at få en bil, der kan noget, siger Kevin Magnussen til TV3+.

Næste løb er i USA om en uge.

Kilde: ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189