23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nogle bilsyn overser farlig rust

Fire ud af ti bilejere skipper rustbeskyttelse. Synshallerne har ingen mulighed for at gå bilerne grundigt efter for rust, der øger risikoen for skade ved trafikuheld betragteligt.

ANALYSE Verdens første officielle EuroNCAP-crashtest af brugte og rustne biler har vist, at risikoen for alvorlige personskader og død stiger med 20 procent, hvis der er rust i dele af bilens skelet - chassiset. På dagens bilpark er det blevet sværere at kontrollere for rust. Til trods for det fravælger 39 procent af de danske bilejere alligevel at rustbeskytte bilen, ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov på vegne af rustbeskyttelseskæden Dinitrol. Det kan have fatale konsekvenser, at biler ikke bliver beskyttet og heller ikke kigget grundigt efter for rust under overfladen i forbindelse med syn, mener Jan Ole Helbo, der er seniorspecialist i automobilteknik ved Teknologisk Institut.

- De danske synshaller vurderer, om bilen kan forvente at køre sikkerhedsmæssigt forsvarligt imellem periodesynene - altså to år mere - og der fokuseres primært på sikkerheden i forbindelse med bremser, styretøj og signalapparater som blinklys. De har ikke udstyr til at kunne tjekke for rust i hulrum, som for eksempel deformationszoner i bilernes front, i vanger og paneler og kan derfor kun se og vurdere metaloverfladerne. Hvis en bil for eksempel har ti år på bagen, og den aldrig er blevet rustbeskyttet, så vil der være rust, der svækker styrken i metallet i forhold til bilens oprindelige styrkeegenskaber, siger Jan Ole Helbo.

Det kan gå ud over bilernes sikkerhed, og dermed den originale NCAP-craschtest vurdering fra da bilen var ny.

Hulrum dækkes til
I løbet af de seneste år er det blevet sværere at komme ind til bilernes vitale, bærende dele for at kunne tjekke for rust.

- Ved nyere biler, fra cirka 2010 og fremefter, er hele vognbunden som regel lukket fuldstændigt inde i store plastikflader. Det er for at skabe en mere plan vognbund af hensyn til vindmodstanden, men plastikdelene tager lang tid at afmontere og gør det langt vanskeligere at komme ind til bærende dele og kontrollere, om alt er i orden, fortæller Mogens Vestergaard Hansen, der er teknisk chef hos Dinitrol.

Crash test-dukkens død
Selvom alle fire testbiler, der blev anvendt til EuroNCAP-crashtesten, forinden havde gennemgået et obligatorisk syn, var risikoen for alvorlige personskader eller død øget med 20 procent på den bil med de værste rustskader. Her viste testen også, at crashdukken i en Mazda 6 ramte den såkaldte B-stolpe, der er placeret umiddelbart bag fordøren, med fatale konsekvenser for "føreren" af bilen som følge af rustskaderne.

- Ved kollisionen rev sædet sig løs, og derfor røg dummyen ved tilbageslaget - efter den havde ramt airbaggen - skråt tilbage og slog hovedet mod B-stolpen med stor risiko for dødeligt udfald. Ved NCAP-testen af bilen, da den var ny, røg dukken tilbage og ramte nakkestøtten, som den skulle, forklarer Mogens Vestergaard Hansen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.047