Værksted eksploderede - hvem har ansvaret?

JURA Jeg har tidligere skrevet om arbejdsskader og om, hvor meget, der skal til af ubetænksomhed fra medarbejdere, førend arbejdsgiver bliver frikendt for bøde iht. arbejdsmiljølovgivningen.



En helt ny afgørelse fra Byretten i Næstved viser, at når en medarbejder er instrueret i korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejde, så skal medarbejderen også udføre arbejdet i henhold til instruksen. Det burde give sig selv - men så alligevel ikke.



Et værksted havde et tilhørende undervognsbehandlingscenter, hvor der gik én medarbejder.



Medarbejderen var oprindeligt uddannet mekaniker, men arbejdede som sprøjter.



Som led i arbejdet stod medarbejderen også for rengøringen af undervognskabinen, og til dét, anvendte værkstedet diesel som rensemiddel. Trods arbejdstilsynets tidligere besøg på værkstedet, havde dette aldrig været påtalt.



Gulvet brød i brand

En vinterdag var medarbejderen løbet tør for diesel og valgte derfor i stedet at anvende 15 liter fra dunk, hvorpå der tydeligt stod "Diesel/benzin" til rengøringen. Blandingsforholdet var ukendt, men selv politibetjenten, der optog rapport efterfølgende, bemærkede en klar lugt af benzin fra dunken.



Gulvet stod i blød i ca. 10 minutter, hvorefter medarbejderen startede en dieseldrevet hedvandsrenser. Dampene fra benzinen steg op og blev antændt af en gnist (formentlig fra hedvandsrenserens motor), hvorefter gulvet brød i brand.



Dette nåede medarbejderen at opdage, hvorefter hun løb mod porten, der var lukket. Det næste medarbejderen noterede var et kæmpe brag, hvorefter hun lå ovenpå porten ude i gården.



Porten på 4x4 meter var sprunget ud af bygningen som følge af en eksplosion fra benzindampene, og hun var blevet kastet med.



Hun fik flere svære brandsår i ansigt, arme og ben.



Arbejdstilsynet og politiet ankom til værkstedet kort efter og gennemgik skadesstedet.



Arbejdstilsynet vurderede, at der var grundlag for at rejse krav om bøde for manglende instruktion af medarbejderen, og værkstedet fik i første omgang et bødeforlæg på 40.000 kr.



Da værkstedet gjorde indsigelse, blev der rejst en sag i byretten - nu med krav om betaling af en bøde på mindst 80.000 kr.



Værksted frifundet

Jeg repræsenterede værkstedet via Din Biladvokat - og det lykkedes at få værkstedet pure frifundet.



Det var ubestridt, at der var anvendt et blandingsprodukt, og medarbejderen bekræftede, at hun var blevet instrueret i at anvende diesel, men at hun var løbet tør.



Hun forklarede yderligere, at hun selv kunne have hentet mere på virksomhedens tank-kort, men undlod, da hun fandt dunken med blandingsproduktet.



Spørgsmålet var herefter, om værkstedet havde undladt at instruere tilstrækkeligt i proceduren omkring rensning af gulvet.



Anklagemyndigheden havde gjort gældende, at arbejdsgiveren havde pligt til ikke blot at instruere i, hvilken væske, der skulle anvendes, men også, hvilken væske, der IKKE skulle anvendes.



Arbejdsgiveren havde under sin forklaring i retten oplyst, at der på værkstedet stod mange dunke med forskelligt indhold, men at det tydeligt var angivet, hvilken dunke, der var til henholdsvis benzin, diesel og blandingsprodukter.



Når man kender arbejdsgangen på et værksted, så synes det åbenbart, at anklagemyndighedens påstand om, at instruktionspligten også skulle omfatte de produkter, der ikke måtte anvendes, er helt hen i vejret.



Det siger sig selv, at en arbejdsgiver kun skal bruge tid på det relevante - og dermed ikke instruere i, at fx mælken i køleskabet ikke må anvendes til rengøring - sat lidt på spidsen (selvom det næppe er farligt...).



Ulovligt var det ikke

Retten lagde særlig vægt på, at en repræsentant fra arbejdstilsynet under retssagen forklarede, at det ikke var ulovligt at anvende diesel som rensemiddel.



Repræsentanten oplyste dog, at værkstedet nok var blevet bedt om at undersøge, om et andet - og mindre farligt - produkt kunne benyttes i stedet; men ulovligt, det var det ikke.



Sagen viser, at man som arbejdsgiver naturligvis skal foretage en korrekt og relevant instruktion af medarbejderne, men at man så gerne må forvente, at medarbejderen følger den afgivne instruks.



Lykken i sagen havde selvfølgelig været, at instruksen var givet skriftligt, men når såvel værksted som medarbejder bekræftede, at instruksen var givet, så kunne anklagemyndigheden ikke løfte bevisbyrden for, at arbejdsmiljøloven var overtrådt.