ALLROUND Sidste år indtog Stenhøj DK au2messen med en af de største stande i hele udstillingen på hele 400 kvadratmeter. Og historien gentager sig denne gang 23.-24. oktober i Bella Center, siger direktør Søren V. Olesen.
- Det var en fornøjelse at kunne vise et bredt udvalg af vores produkter, og det kræver plads, siger han og fortsætter:
- Stenhøj er kendt for sine autolifte og kompressorer - men vi vil gerne vise, at vi faktisk kommer hele vejen rundt om værkstedet lige fra lifte, dækmaskiner, ventilation - ja faktisk helt ned til spanden med dækfedt.
Det er derfor et bredt udvalg af produkter, som bliver vist frem på messen.
Avancerede dækmaskiner
Blandt de produkter, der er fokus på, er dækmaskiner fra italienske Corghi. Det er noget af de bedste på markedet, og flere modeller og funktioner vil blive demonstreret. Corghi Artiglio Uniformity er for eksempel verdens første og eneste diagnosedækskifter på markedet. Det betyder, at der er mulighed for at øge effektiviteten på værkstedet og reducere arbejdstiden med op til 40 procent, da alt arbejdet foregår på én station.
- Du får præcis diagnose og med vejtryk, da maskinen måler deformitet og kraftvariation i fælg, dæk og det samlede hjul både parallelt og vinkelret på hjulet. Samtidig med at maskinen sørger for det perfekte match ved at udmåle og matche dækkets placering på fælgen, forklarer Søren V. Olesen.
Stenhøj viser også Corghis topmodel Corghi Master Code, der nærmest gør hele arbejdet selv både hurtigt og effektivt: Dækskifteren afmonterer selv dæk lige fra Run-Flat og UHP-dæk til både små og store ballondæk.
Olie og ventilation
Som noget nyt er Stenhøj gået ind på markedet for olie og ventilation.
- Vi har været så heldige at få nogle af de skarpeste kompetencer på markedet med på holdet og har blandt andet ansat Jesper Vestergaard Jensen, der har arbejdet med olie og ventilation i mere end 18 år, senest ved Würth, fortæller salgschef John B. Struve, som fortsætter:
- Det er vigtigt for os, at vi har de rette kompetencer, når vi bevæger os ind på et forretningsområde - værkstederne skal være sikre på, at de hos os får den bedste rådgivning uanset produktgruppe - ligesom de er vant til.
Stenhøj præsenterer på messen også en helt ny hjemmeside, hvor man finder stort set alle produkter i sortimentet, som viser et bredt sortiment indenfor værkstedsudstyr, blandt andet løftere, dækmaskiner, hjuludmåling, bremsetestere, kompressorer, ventilation, olieudstyr, indretning med mere.
Men det betyder ikke, at man skal underkende den personlige kontakt. Og den bliver der rig mulighed for at få på standen.
- Det er stadig en god ide at få en snak med en rådgiver. For erfaring har vi masser af. Vi har trods alt været i branchen i mere end 100 år, fortæller Søren V. Olesen. Det kan gøre en kæmpe forskel på resultatet og forretningens bundlinje, om man får tænkt hele vejen rundt om virksomheden og på fremtidens krav til et værksted.
STENHØJ DK, standnummer 206
Stenhøj bliver svær at komme udenom
Liftspecialisten har igen i år messens nok største stand på au2messe 2019, og der er masser af nyheder med - selv hjemmesiden er ny.