23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byt den gamle station ud på au2messen

Tag et foto af "den gamle derhjemme", så kvitterer Dometic Waeco med en skarp pris på en ny fyldestation.

AIRCON Det kan være en god ide at finde mobiltelefonen frem, fokusere på den gamle fyldestation og knipse et foto, inden vejen lægges forbi au2messe 2019 i Bella Center 23.-24. oktober. For Dometic Waeco, der er forhandler af alskens udstyr til klimaværkstedet, er nemlig på banen med en noget utraditionel kampagne på messen.

- Idéen går kort fortalt ud på, at man tager et billede af værkstedets gamle fyldestation, og så kommer man hen til os og viser billedet. Vi kvitterer så med en skarp byttepris på en af vores fyldestationer, siger Martin Lykkegaard Tolstrup, Key Account Manager hos Dometic Waeco.

Han understreger, at byt-til-nyt-kampagnen gælder alle fyldestationer uanset hvilket mærke, man viser frem på billedet.

Messe kalder på det skæve

Det er ikke første gang, Dometic Waeco stiller på au2messen med en aktivitet, der skaber opmærksomhed. Sidste år troppede folkene fra Fredericia op med en såkaldt dobbeltmaskine, der viste sig at bestå af to fyldestationer - en til det gamle kølemiddel og en til det nye - som var sat sammen på midten med en strip. Og for et par år siden var det en lodtrækningskonkurrence - med et års gratis brug af en fuldautomatisk fyldestation som hovedpræmie - der lokkede folk til standen.

- Messer kalder på det skæve og det sjove, fordi det lige så meget er en social som en faglig begivenhed, siger Martin Lykkegaard Tolstrup, der er med på au2messen for sjette gang. Årets kampagne tjener samtidig et større formål.

- Vi tager imod de brugte fyldestationer, og så sørger vi for, at de skrottes til genbrug. På den måde er der også en grøn tanke med i vores initiativ - og det betyder mere og mere for de helt almindelige værkstedskunder, understreger han.



DOMETIC WAECO, standnummer 350

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|