23948sdkhjf

Vilde biler på auktion vækker international opsigt

41 specielle biler var søndag under hammeren. En af dem formodes at have tilhørt en amerikansk præsident. 750 hk Porsche gik for halvanden million kroner.

KLENODIER En samling af specialbiler, tilhørende en bilforhandler i Kolding, var søndag under hammeren hos Campen Auktioner.

Allerede inden auktionen gik i gang, har Falke Biler fået henvendelser fra flere steder i verden, hvor folk ønsker at få fingre i nogle af de 41 biler.

Det skriver Midtjyllands Avis og fyens.dk.

Det er Kenneth Falke Thiel, som er indehaver af Falke Biler i Kolding, der er og var ejer af bilerne. Dem fik han fingre i, efter at han nærmest ubeset købte indholdet af to maskinhaller i Sønderjylland.

- Det er biler med personlighed og køretøjer, som mange mennesker har lagt mange timer i, siger Kenneth Falke Theil.

Bilerne endte i hallerne i en sønderjysk landsby, efter at den amerikanske forretningsmand Carmi Cohen flyttede til det sydlige Danmark på grund af en dansk kvinde, han havde mødt.

Med til Danmark tog han en del af sin bilsamling fra Californien.

Carmi Cohen er efterfølgende flyttet tilbage til USA, men flere af bilerne blev efterladt i hallerne, hvor de stod uberørt i fem år, indtil Kenneth Falke Thiel købte dem. Han er overrasket over interessen for bilerne.

En af de internationale købshenvendelser var fra Mellemøsten. Vedkommende viste interesseret for en Porsche 911 Gemballa GTR 750 fra 2003 med 750 hestekræfter. Der er kun bygget tre eksemplarer af den udgave, hvoraf kun to er tilbage. Den endte med at blive dagens topscorer med et hammerslag på 1,5 millioner kroner.

En anden af bilerne er en Cadillac Armbruster Stageway Limousine årgang 1986, der angiveligt har tilhørt tidligere præsident Ronald Reagan.

Historien forlyder, at Reagan gav bilen til sin privatchauffør, som dog senere solgte limousinen videre.

Også en VW Sambabus fra 1960'erne i en luksusversion med 21 vinduer, mod de normale 23, samt en SE Cobra årgang 1968, med en Ford V8-motor, var på auktionen. Sambabussen gik for 560.000 kroner.

Interesserede kunne også finde amerikanske bilklassikere fra 1960'erne og 1970'erne af mærkerne Cadillac, Chevrolet og Ford. Også såkaldte hotrods kunn der bydes på.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094