23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bilverdenen bli’r grøn - men hvornår sker det?

AutoBranchen Danmark og Dansk Bilbrancheråd - to af de mest betydningsfulde organisationer - har netop holdt årsmøder. To af de helt store med hver deres profil; men ét er de helt enige om, nemlig at elbilerne kommer.

ÅRSMØDER De brugte omtrent de samme ord om elbilernes kommen - AutoBranchens adm. direktør Gitte Seeberg og Dansk Bilbrancheråds direktør Erik S. Rasmussen, da de to organisationer sidste uge holdt henholdsvis årsmøde og repræsentantskabsmøde.



Meldingerne var begge steder:



Elbilerne kommer - men der er fortsat millioner af benzin- og dieselbiler, der skal holdes kørende og serviceres.



Men budskaberne om de elektriske biler og med dem den grønne omstilling spillede helt forskellige roller i de to møder - AutoBranchen Danmarks årsmøde, der blev holdt i Torvehallerne i Vejle og Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde, der blev holdt på Radisson Blu Hotel i Silkeborg.



Gitte Seeberg havde således dårligt nok sagt velkommen inden dette budskab kom:



- Jeg har efterhånden deltaget i, hvad der føles som hundredvis af konferencer, hvor hovedtemaet er forandringerne i vores branche. Vi har i øvrigt også selv afholdt vores del af de mange konferencer i branchen, med fokus på forandring, digitalisering og grøn omstilling.



Og umiddelbart derefter:



- Siden vi mødtes sidst, er der sket meget. Ikke mindst i dansk politik og ikke mindst de hjørner af politik, der vedrører vores branche. Sidst havde vi en blå regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister, der lancerede den meget ambitiøse plan med en million grønne biler i 2030, som for alvor kick-startede elbilsdiskussionerne.



Og for at understrege budskabet:



- Alle i vores branche kommer til at mærke at elbilerne kommer.



Samme budskab en gang til



Første gang ordet "elbil" blev sagt hos Dansk Bilbrancheråd, var i landsformand Henrik Pedersens indledende tale, der samtidig var den komprimerede udgave af hans årsberetning.



Som afslutning noterede Henrik Pedersen:



- Det er sikkert, at regeringens ambitiøse klimamål kommer til at betyde omvæltninger i bilbranchen som aldrig før.



- Men der er langt til indfrielsen af både den tidligere og den nuværende regerings mål om omstilling af bilparken til el drift. Vi har god tid til at forberede os, og hidtil er det ikke lykkedes den teknologiske udvikling at løbe os over ende.



Senere kom direktør Erik S. Rasmussen dog tilbage til emnet elbiler. Han sagde blandt andet og med eftertryk:



- Dette med elbilerne udgjorde jo afslutningen af Henrik Pedersens beretning. Men den burde nu nok have stået forrest. For der er ingen tvivl om, at elbilerne vil resultere i en kæmpe omvæltning for os.



- Men til Jer, der læser Motor-magasinet - lad være med at gå med på deres tanker om, at der står elbiler over det hele med det samme. Jo, der kommer en omvæltning, men tænk på de millioner af biler på benzin og diesel, der kører nu. De skal også køre om 15 år; de skal køre i mange, mange år endnu.



- Så det giver ingen mening at dømme dem ude nu - det er jo en langt større miljøbelastning at skrotte benzin og diesel og bygge nye end at holde de fossile biler kørende.



- Og hvem siger i øvrigt, at fremtiden bliver elbiler; der er jo så mange andre muligheder, brintbiler for eksempel.



- Så alt i alt: De kommer - det benægter vi ikke. Men der jo er lang, lang vej endnu.



Vi er med i kommisionen



- Vi er glade for, at vi er med om bordet hos Transportkommissionen, der skal komme med forslag til en ny lovgivning om registreringsafgifterne, understregede Gitte Seeberg ved AutoBranchens Danmarks arrangement.



Og hos Dansk Bilbrancheråd sagde Henrik Pedersen bl.a.:



- Samtidig arbejder en transportkommission på at vise, hvordan transportsektoren kan bidrage til den grønne omstilling. Arbejdet her har vi i Dansk Bilbrancheråd mulighed for at følge nøje, da vi er indbudt til at sidde med i en rådgivende følgegruppe.



De to medlemsmøderne var dog også helt forskellige på en lang række møder. Således talte Gitte Seeberg indtrængende til politikerne om at holde diskussioner om en mulig ny registreringsafgift bag lukkede døre.



- Ellers går hele bilsalget i stå igen, som vi så sidst den politiske debat eksploderede udenfor Christiansborg.



Også Dansk Bilbrancheråd havde sine egne emner; først og fremmest manglen på lærlinge. Henrik Pedersen omtalte problemet i sin indledning. Erik S. Rasmussen pointerede det samme og flere fra salen rundede problemet. Medlem af hovedbestyrelsen, Henrik Hansen talte indgående om kampagnen Tun din Fremtid og opfordrede flere gange "de store kædechefer," som han sagde uden dermed at nævne nogle ved navn, til at være aktive i arbejdet; både med indsats og ikke mindst penge.



Et andet emne, der dukkede op flere gange i salen i Silkeborg var servicekontrakter - det er afgørende, at vi som frie værksteder kan tilbyde vores kunder en service-kontrakt.



- Vores konkurrenter rykker sindsygt vildt på dette område, formulerede Erik S. Rasmussen det.



Et konkret her-og-nu-problem er, at den hidtidige it-partner på området, OmniCar er gået konkurs.



- Men bestyrelsen og ledelsen er stålsatte på, at vi skal finde en ny samarbejdspartner. Og hold øje - vi har en nyhed om kort tid, lovede direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109