23948sdkhjf

UGENS LEDER - skrevet direkte til Mette Frederiksen

LEDER En nødvendig og sympatisk plan, siger Motor-magasinets chefredaktør til Mette Fredriksen om statsministerens 70 procents-plan. Og i forlængelse heraf betoner han: Fjern hele registreringsafgiften fra elbiler.

LEDER HER ER EN leder skrevet til især Mette Frederiksen. Registreringsafgifter på biler: Kun ét giver mening, at elbiler og måske plugin-hybrider med særligt stor batteri fritages for registreringsafgift. Ikke noget med at bevare den nuværende lave afgift - helt væk med afgiften. Kun det giver mening i forhold til din grønne valgkamp og dit ambitiøse (og sympatiske) 70 procents-udspil. Og kun det gi’r mening i forhold til Moder Jord.

DET KAN MEGET vel betyde - nej, det betyder, at indtjeningen fra registreringsafgifter på biler ikke længere bliver provenu-neutralt. Men det må du acceptere, Mette Frederiksen - plus alle Jer folketingspolitikere, der skal være med til at beslutte det.

VI ER NÅET dertil, hvor biler ikke nødvendigvis skal spytte i kassen med en lige så stor andel som hidtil. Det står hverken ristet i runer på Jellingstenen eller er nedskrevet i grundloven, at registreringsafgiften skal være en guldhane - det er nu, der må tages action på dette faktum.

OG MERE OM registreringsafgifter. I første omgang har Folketinget jo lagt et udspil om både afgift på elbiler, men på biler i det hele taget i hænderne på Anders Eldrups transportkommission. Nu skal der arbejdes der.

OG DET ER så her, jeg på hele autobranchens vegne maner til omtanke. Ja, jeg ved godt, at registreringsafgift i nogen grad og elbiler i rasende høj grad er på vej til at blive et varmt politisk emne med mange stemmer.

MEN HOLD NU forhandlingerne bag lukkede døre; vent med at give besked til alle aftaler er på plads. Ellers vil I atter måtte bære ansvaret for - præcis som for to år siden - at en hel branche inkl. værksteder og alle typer leverandører risikerer at ligge stille lige så længe I forhandler for åbent tæppe. Det fortjener ingen branche. Og i øvrigt heller ingen forbrugere.

HELD OG LYKKE med de grønne forhandlinger - jeg glæder mig til billigere elbiler. 


Gas geben, Mette!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174