OPRÅB Med kun godt en måned inden Storbritannien skal forlade EU den 31. oktober har en samlet europæisk bilindustri den 23. september sendt en opfordring til Storbritannien og EU om at undgå en "no deal Brexit", altså uden en aftale mellem Storbritannien og EU.
De førende organisationer, der repræsenterer køretøjs- og reservedelsproducenter i hele EU, den europæiske bilfabrikantforening (ACEA) og den europæiske sammenslutning af leverandører (CLEPA) samt 21 nationale foreninger, herunder de franske bilproducenter (CCFA), den tyske auto-industri (VDA) og britiske Society of Motor Manufacturer and Traders (SMMT), er gået sammen om at understrege de konsekvenserne, som et no deal Brexit vil have for en af Europas mest værdifulde brancher.
Stor bidragsyder
- Bilindustrien er en af EU’s største succeshistorier og bidragydere til vækst og velstand, idet der produceres 19,1 millioner køretøjer om året og beskæftiges 13,8 millioner mennesker i hele den brede sektor - en ud af 16 af EU’s arbejdsstyrker. Grundlæggende for autoindustrien har været industriens dybt integrerede karakter, som har forsøgt at maksimere fordelene ved det indre marked og toldunionen til fordel for virksomheder i hele EU, lyder opråbet fra de mange auto-organisationer.
Et seismisk skifte
De europæiske auto-chefer advarer således om, at følgerne af "no deal" for denne vitale sektor vil være alvorlige.
Storbritanniens fratræden fra EU uden en aftale ville udløse et seismisk skifte i handelsbetingelser, med milliarder af euro i told, som vil true med at påvirke forbrugervalg og overkommelige priser på begge sider af Kanalen, påpeges det.
Afslutningen af barrierefri handel kan medføre skadelig forstyrrelse af industriens just-in-time driftsmodel, idet omkostninger ved blot ét minuts produktionsstop i Storbritannien alene vil løbe op i 54.700 euro.
Samtidig vil told på biler og varevogne kunne tilføje 5,7 milliarder euro til den kollektive bilhandelsregning mellem EU og England, idet det betyder øgede priserne for kunderne, hvis producenterne ikke kan absorbere ekstraomkostningerne, lyder det videre.
Bilproducenter mener, at en sådan forstyrrelse og ekstraomkostninger skal undgås, og at man bør gøre alt for at levere en ordentlig udtræden af EU for Storbritannien.
Helt unik fælles advarsel
Den danske brancheforening AUTIG står sammen med de 22 andre nationale og internationale organisationer i branchen bag det alvorlige opråb.
- Jeg kan ikke erindre, at der tidligere - på tværs af branchen - er set et tilsvarende initiativ mod en bestemt politisk udvikling. Et no-deal Brexit forventes at indebære en bred vifte af alvorlige konsekvenser, og der er overalt et stærkt ønske om at undgå den dybe krise i Europa, som skilsmissen vil indebære, udtaler AUTIG-direktør Frank R. Hansen.
Auto-ledere i EU fraråder hård Brexit
Bilindustrien advarer om katastrofale konsekvenser, som et "no-deal Brexit" vil have for autobranchen og for hele den europæiske økonomi.