23948sdkhjf

Strejke lammer GM i USA

50.000 ansatte har siden søndag strejket på de amerikanske GM-fabrikker. Strejken er den største strejke i USA i 12 år, skriver blandt andet CNN.

UDLAND Den amerikanske bilkoncern General Motors (GM) er lammet af arbejdsnedlæggelser overalt i landet. Samtlige 31 fabrikker har ligget stille efter 50.000 fabriksarbejdere mandag valgte at gå hjem.

En fire-årig overenskomst mellem fagforbundet UAW og GM udløb i søndag, og parterne har ikke formået at blive enige om en ny aftale. Derfor startede strejken.

- Vi ønsker, hvad der er rimeligt. For et par år siden gav vi afkald på meget for at holde firmaet i live. Nu, hvor de (GM) tjener flere penge end nogensinde, vil vi have noget af det, vi har mistet, tilbage, og det vil firmaet ikke gå med til, fortæller den strejkende James Cotton, der til dagligt arbejder i General Motors, til nyhedsbureauet AP.

I 2008 blev General Motors ramt af den økonomiske krise i kølvandet på finanskrisen. Året efter fik selskabet et underskud på 38,7 milliarder dollar. I 2018 blev 14.700 stillinger nedlagt, hvilket medarbejderne mener, har påvirket deres arbejdsliv.

Fagforeningen har formuleret krav til General Motors om blandt andet sygeforsikring, en bedre løn og fast arbejde til de midlertidigt ansatte.

General Motors har udtalt, at ledelsen har fremsat et betydeligt tilbud, herunder højere løn  og overskudsdeling samt investeringer, der skal skabe nye job.

Konkret har virksomheden tilbudt at forpligte sig til at investere 7 milliarder dollars i de kommende år for at bevare 5.400 job. GM lovede også en løsning for to af de fire fabrikker, der eller skulle lukkes: Den i Detroit og den anden i Lordstown, Ohio.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094