23948sdkhjf

Kast lys over klargøringsarbejdet

En multifunktionel LED håndlampe er optimal, når der skal lyses op ved rengøring i kabinen eller under poleringsarbejdet.

PRODUKTIVT Med sin kompakte størrelse og særlige LED egenskaber sikrer den genopladelige håndlampe, Multimatch R fra Scangrip stor fleksibilitet og at inspektionsopgaver og kosmetisk klargøring kan udføres med stor præcision ned til mindste detalje, lover den danske producent.

Scangrips serie af innovative arbejdslamper til maler- og lakeringsindustrien består af otte arbejdslamper, der med høj CRI+ værdi og farvetemperaturer er designet til alle typer af maler- og lakarbejde.

Er man i tvivl om hvilke arbejdslamper, der egner sig særligt til inspektionsopgaver og klargøringsarbejde, har producenten sammensat et kit, der indeholder tre "must-have" arbejdslamper. Kittet inkluderer pandelampen I-Match 2 og de to håndlamper Minimatch og Multimatch R.

Sikrer grundighed

Særligt Multimatch R har et kompakt og ergonomisk design, der gør lampen nem at bruge i forbindelse med inspektionsopgaver og rengøring af bilens interiør. Med LED egenskaberne er det let at opdage selv de mindste skrammer, ridser og andre defekter i diverse overflader.

Derudover er håndlampen udstyret med en indbygget lysdæmperfunktion (10%-100%) og en unik All Daylight-funktion, der gør det muligt at indstille lampen i fem forskellige farvetemperaturer alt efter arbejdsopgaven. Det gør det blandt andet lettere at finde det perfekte farvematch, hvis der er brug for at lave små reparationer i bilens lak.

Når det gælder rengøring af bilens interiør, har Multimach R et effektiv lys op til 1200 lumen, der gør det let at opdage pletter på sæder og støv i krogene. Lampen har derudover et fleksibelt håndtag med indbygget magnet, som giver mulighed for at placere lampen lige præcis, hvor der er brug for det, så man har hænderne fri til støvsugning og til at tørre overflader af. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094