TEKNOLOGI Det er ikke lækkert at sætte sig ind i en delebil, der ankommer til hoveddøren af sig selv, hvis den er befængt med bakterier. Derfor har kinesiske Yanfeng Global Automotive Interieurs udviklet et system med ultraviolet lys, der af sig selv fejer med UV-lysstråler rensende hen over alle berørings-overflader mellem delebil-turene.
Dermed fjernes colibakterier og andre potentielt skadelige mikrober fra andre menneskers berøring.
De usynlige og ubudne gæster er allerede almindelige i udlejningsbiler, fly og metroer, hvilket ikke er gode nyheder for virksomheder, der satser stort på de såkaldte robotaxier i en tid, hvor opmærksomheden om personlig sundhed, velvære og komfort er stigende.
Derfor har det kinesiske udviklingsfirma Yanfeng udviklet sit nye interiørkoncept til et fuldt autonomt system i selvkørende biler i det såkaldte Motion 2020 (XiM20) med en antimikrobiel enhed.
Ved at kombinere en UV-renser, der ikke opererer med flydende væske, i en overhead-konsol, forbedrer Yanfeng velfærden for passagerer i robotaxier.
Skærme i træpaneler
XiM20 blev afsløret for nylig ved en pressebegivenhed i Stuttgart. Men systemet har meget mere at byde på end blot bakterie-destruerende UV-lys. Ved at kamuflere skærme kan passagererne vælge, om de vil engagere sig. En del af konceptet, der fungerer som en berøringsskærm, er systemet Smart Interior Surface (SIS). Det naturlige træbord kan på overfladen vise turens rækkefølge og giver passagerer mulighed for at kontrollere temperatur, lyd, UV-rengørings- og navigationssystemer. Når overfladen ikke bruges, går overfladen tilbage til at være et bord.
Mærke glemte ejendele
En anden funktion er såkaldte "huske-rum", der kan se og mærke passagerernes ejendele og advarer med en række meddelelser, så passagererne husker deres personlige ejendele, når bilen forlades.
Kabine-kKonceptet er designet som en hyggelig loun-ge og fremhæves af Yanfeng som et aktivt rum med en række sensorer, som Yanfeng har udviklet sammen med den Luxembourg-baserede leverandør IEE.
Teknologien i overfladerne gør interaktion mellem passagerer og interiør mulig til underholdning, kommunikation og atmosfære. Et integreret skærmpanel dukker op, når det er nødvendigt, og giver turinformation, underretninger, navigationsopdateringer og alarmer til passagerer, når de nærmer sig deres destination.
De næste biler er selvrensende
Kinesiske Yanfeng er langt i udviklingen af kabiner og indretning til autonome delebiler og benytter automatisk UV-lys til rensning af berørte overflader.