23948sdkhjf

Avis Budget og Ford vil forbinde biler

14.000 køretøjer fra Ford Motor Company i Avis Budget Groups europæiske bilflåde skal være digitalt forbundne i år og næste år.

BILDATA Det bliver nemmere at hente og returnere biler og varevogne fra Ford Motor Company hos udlejningsgiganten, Avis Budget Group, i Europa. Mere end 4000 Ford-biler og -varevogne hos Avis Budget Group forventes at være digitalt forbundne i 2019, og yderligere 10.000 køretøjer bliver tilføjet i slutningen af 2020 i forlængelse af begge virksomheders mål om fremtidens digitalt forbundne køretøjer.

Som en del af sin mission om at genopfinde udlejning har Avis Budget Group Inc. netop indgået en aftale med Ford Commercial Solutions om at digital-forbinde omkring 14.000 køretøjer fra Ford Motor Company i Avis Budget Groups europæiske bilflåde.

Avis oplyser til Motor-magasinet, at man endnu ikke ved, hvor mange af disse biler, der kommer til Danmark.

Alt klares via app’en

Digitalt forbundne køretøjer, eller connected vehicles, giver Avis’ kunder mulighed for at kontrollere hele udlejningsoplevelsen via Avis’ mobilapp - herunder at vælge den type køretøj, de ønsker at leje, opgradere og forlænge udlejningen fra mobilen. Selv returneringen af et lejet køretøj er automatiseret, så kunder kan aflevere deres køretøjer med et enkelt tryk i Avis-appen.

Derudover vil de digitalt forbundne Ford-køretøjer levere værdifulde telemetri-data i realtid - herunder kilometertal, brændstofniveau og opdateringer om køretøjets tilstand. Det giver en hurtigere kundeservice, da Avis Budget Group kan analysere nødvendige køredata på kortere tid, oplyser Avis i en pressemeddelelse.

Ford Commercial Solutions leverer en integreret telematikløsning, som forenkler og effektiviserer måden, Avis Budget Group forbinder biler digitalt. Det reducerer typiske omkostninger og kompleksitet ved implementering af aftermarket-løsninger.

Ny æra for mobilitet

- Efter den nylige annoncering af mere end 35.000 digitalt forbundne Ford-biler i USA er denne udvidelse af yderligere 14.000 forbundne køretøjer i Europa et bevis på vores partnerskab med Ford Commercial Solutions. Og en vigtig milepæl i vores ambition om at have en fuldt digitalt forbunden global flåde af køretøjer, siger Valerie Chenivesse, international direktør for flådeservices hos Avis Budget Group.

- Digitalt forbundethed gør det muligt at øge vores effektivitet og levere en mere strømlinet, on-demand oplevelse for vores kunder. Det er fantastisk at arbejde sammen med en organisation, der deler vores fælles mål om at skubbe grænserne for forbundethed og innovation, mens vi hastigt bevæger os ind i en ny æra for mobilitet, tilføjer Valerie Chenivesse.

Til at forbinde sin indbyggede telematikløsning digitalt bruger Ford Commercial Solutions Transportation Mobility Cloud (TMC) fra Autonomic, en åben platform, som sikkert styrer informationsstrømmen til og fra køretøjernes indbyggede modemer.

Med dette partnerskab udnytter Ford Data Services den indbyggede forbundethed i Fords køretøjer og overfører data direkte fra køretøjer til TMC uden behov for ekstra hardware, administration eller installationstid fra tredjepart.

Dataene bliver derefter nemt videresendt til flåde-ejerens interne it-system eller telematikservice via TMC - noget der giver virksomheder nem adgang til værdifulde oplysninger, som kan forbedre deres drift og den samlede kundeoplevelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172