23948sdkhjf

Så rykker de gamle drenge ud

Klassikere bliver stadigt mere populære. Men derfor skal vi jo ikke helt glemme de rigtigt gamle - førkrigs-bilerne. Danmarks Tekniske Museum minder os om dem i weekenden.

VETERANER Du kender jo en Ford T -hele bilindustriens største pioneer. Men har du rent faktisk set én - sådan live?

Hvis ikke har du muligheden i denne weekend, når Danmarks Tekniske Museum i Helsingør holder særligt show i den kommende weekend. Og faktisk har du end ikke mulighed for at se en Ford T og måske lige lade hånden glide ned ad de runde skærme - du kan også få en tur i T’et.

Museet viser og demonstrerer med mulighed for en tur - i passagersædet ganske vidst - ligesom der er mulighed for fornemmelsen af et cruise i en Buick fra 1924. Mens en Morgan Supersport Beetleback fra 1935, viser hvad den kan.

Gamle biler på teknisk musuem

Dato: Veteranbildag lørdag den 24. august 2019 på Danmarks Tekniske Museum, Helsingør

Kl. 11:00: Demonstration og præsentation af museets veteranbil Delaunay-Belleville. Præsentation af en flot Ford T, og mulighed for en passagertur på museets område. En trehjulet Morgan Supersport Beetleback viser sine fortræffeligheder frem

Kl. 13.00: Demonstration og præsentation af museets veteranbil Szawe. Præsentation af en betagende Buick, og mulighed for en passagertur på museets område. Den trehjulede Morgan Supersport Beetleback vises frem igen

Entré: Det er gratis at deltage i arrangementet, når der er betalt entré til museet

Ekstra info: I tilfælde af dårligt vejr præsenteres bilerne indendørs.


- Danmarks Tekniske Museum har en fin samling af især tidlige veteranbiler. Sammen med nogle af museets frivillige veteranbilsentusiaster vil vi demonstrere et par af de fineste køretøjer; de to førnævnte plus Kongehusets første bil Delauney-Belleville og luksusbilen Szawe, som baronesse Holck fik i 18 års gave i 1929, fortæller museets presseansvarlige, Signe Tillisch.

- Lidt om bilen Szawe, fortsætter Signe Tillisch. Szawe blev fremstillet af firmaet Szab & Wechslemann i Berlin, som eksisterede fra 1920-24 og kun nåede at bygge omkring 20 vogne af denne type. Karosseriet er lavet af mahognitræ samt forsølvet messing og kobber. For de teknik-interesserede kan vi oplyse at motoren er en 4-cylindre rækkemotor med en slagvolumen på 3500 cm3 Den yder hele 38 hestekræfter ved 2200 omdrejninger i minuttet og topfarten var hele 100 kilometer i timen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203