23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

28 nye aircon-eksperter

Værkstedskæden Autoplus er med Nissens netop nu ved at afslutte et pilotprojekt i kurser inden for AC og køling.

UDDANNELSE 28 mekanikere på landets Autoplus-værksteder får i denne uge bevis på, at de nu er AC-eksperter.



Over tre moduler, som hvert varer én dag, har de 28 deltagere tilegnet sig viden om og praktisk kunnen i blandt af aircondition, AC-systemer, komponenter, fejlfinding, olier, kølemiddel, rensning og så videre.



Og de fire hold får på fire tekniske skoler rundt om i landet i denne uge bevis på, at de har gennemført de tre moduler og dermed kan kalde sig AC-eksperter.



Første hold på fire mekanikere fandt sted på skolen i Hillerød i går mandag den 19. august, og siden går turen via teknisk skole i Vejle i dag tirsdag (fem deltagere), i Viborg onsdag (11 deltagere) og til slut i Frederikshavn på torsdag den 22. august med syv deltagere.



God feedback



Ideen blev lanceret på Autoplus’ regionsmøder sidste år, og her var der stor interesse blandt værkstederne.



Og 21. januar gik pilotprojektet i gang med modul 1 på den første skole.



- Oprindeligt var det planen, at forløbet skulle vare længere, men der var et ønske om et mere komprimeret forløb med tre dage over godt et halvt år. Vi har fået god feedback fra deltagerne, som virkelig kommer hjem med noget nyt, fortæller den ansvarlige for projektet, Maja S. Nielsen, Autoplus kædekonsulent.



For at beholde sit nye bevis vil der fremover ske opfølgning én gang årligt med opdatering og information om det sidste nye.



Kursus-travlhed hos Nissens



Kurserne er lavet i samarbejde med Nissens, hvor teknisk uddannelseschef Michael Ingvardsen har håndteret undervisningen.



Og han har ellers nok at lave med tekniske kurser i Nissens regi i hele verden.



- Der er stor efterspørgsel over hele verden, især USA og Kina, så jeg får rejst en del. Men jeg må sige, at der er et fint højt niveau hos autoværkstederne i Danmark, siger Michael Ingvardsen.



Han oplyser, at Nissens er nået op på ikke færre end 250-300 tekniske kurser årligt, og pt råder Nissens over 30 undervisere fra forskellige lande.



- Der er stor interesse for at blive dygtigere, og selv om det koster tid og dermed omsætning at få undervisning som værksted, så er det nødvendigt for at kunne håndtere de nye biler, påpeger Michael Ingvardsen.



Sideløbende med det nu afsluttede Autoplus AC-kursus er Nissens også i gang med godt 50-60 værksteder inden for samme emne i regi af Dansk Bilbrancheråd.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14