23948sdkhjf

Sig hallå til Mikaela

Så er der endnu en pige blandt dem, der er seriøst hurtige bag et rat. Så i kølvandet på f.eks. Michelle Gatting dukker Mikaela Åhlin-Kottulinsky op. Også et dækfirma har en finger med i spillet.

RACERPIGE Glem at efternavnet er svært at sige og endnu sværere at stave. Men når Mikaela Åhlin-Kottulinsky er så hurtig bag et rat er noget af forklaringen, at hun er datter af den svenske rallykører Jerry Åhlin og rallyfurien Susanne Kottulinsky. Måske husker du især Susanne - da hun var hurtigst, blev hun af mange betragtet som verdens næsthurtigste kvinde - kun overgået af Michele Mouton.

Men nu er det datteren Mikaela, der træder frem. Blandt andet som kører i den svenske TCR-serie - men bl.a. en sejr på Knutstorp i bagagen i en Seat model raket. Nu dukker hun op som testkører for dækfirmaet Continental, der her kaster sig over dæk til en ny motorsportsklasse, Extreme E, hedder klassen.

Continentals engagement her er interessant af to grunde:

1) Hidtil har det tyske dækfirma holdt sig fra sponsorships og involvering i motorsport og i stedet satset på dæksalg via f.eks. fodbold. De helt store turneringer og Continentals orange bogstaver på sort baggrund hænder sammen.

2) Extreme E er en helt ny klasse for buggyagtige racerbiler med - ja, elmotor, det er dér E’et kommer ind.

Mikaela skal først og fremmest være med til at testkøre Continentals dæk til Extreme E - dækket har tidligere haft navnet Ultra High Performance.

Den 26-årige svenske pige glæder sig ikke overraskende til at være med.

- Extreme E er et rigtigt godt projekt Jeg er virkelig glad for at skulle køre de nye elektriske racerbiler. Og oven i det håber jeg, at jeg kan være med til at øge bevidstheden om klimaforandringerne.

PS: Er der nu alligevel et eller andet bekendt ved navnet Mikaela. Og måske endnu mere ved navnet Kottulinsky? Det skyldes i givet fald, at du kan have haft Mikaela som instruktør, hvis du har deltaget i et af Audi Danmarks køretekniske kurser på f.eks. FDM Jyllandsringen. Og tilsvarende med Kuttulinsky - Mikaelas mor, Susanne Kottulinsky har været instruktør for Audi Danmark i en lang årrække. Så hvis du har lært om dækkenes slipvinkel, at du skal dreje ind tidligere, end du tror, og hvor hænderne i øvrigt skal holde på rattet - så er det sikkert, fordi du har været under Susannes kyndige vejledning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.062