23948sdkhjf

Ung dansker snupper sin første sejr i Formel 3

Den 18-årige Christian Lundgaard snuppede en sejr i sæsonens femte Formel 3-afdeling i Ungarn.

FORMEL 3 Det danske motorsportstalent Christian Lundgaard tegnede sig i weekenden for sin første sejr i Formel 3-serien.

Det skete på Hungaroring-banen i Ungarn, hvor der også blev kørt Formel 1.

Den 18-årige Lundgaard vandt første løb i femte afdeling i ganske suveræn stil. Således vekslede han poleposition til sikker sejr lørdag og kørte undervejs den hurtigste omgang.

- Vi har kæmpet en del de sidste løb, så det er så dejligt at komme tilbage igen med en sejr, siger Christian Lundgaard i en pressemeddelelse.

- Nu føler jeg, at vi er tilbage, hvor vi skal være. Jeg har altid fundet mig godt tilpas på den her bane, så det var fedt at understrege det med poleposition, hurtigste omgang og en sejr.

Søndag var startrækkefølgen for top-8 byttet om, og startende fra ottende position lykkedes det at hente en femteplads i anden afdeling.

Samlet nr. 5

- Jeg vidste godt, at vi ville komme til at kæmpe i søndagens løb. Når du ligger bag konkurrenterne, får du hurtigt ødelagt dine fordæk, så det var svært at komme tæt nok på uden at få ødelagt dækkene.

- Men det blev til flere gode point, så jeg er glad på både mine og teamets vegne, siger den danske juniorkører.

Med tre afdelinger tilbage i 2019 ligger han på en samlet femteplads med 73 point. Russeren Robert Shwartzman fører an med 124 point.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156