23948sdkhjf

CHGP – her giver vi den markedsføringsgas

MARKEDSFØRING Allerede fredag fylder kørere og ikke mindst autofirmaer det kæmpe område på Bellahøj, der denne weekend udgør Copenhagen Historic Grand Prix – eller bare CHGP.

Kørerne som Tom Kristensen og Michelle Gatting koncentrerer sig om at give den gas ude på asfalten – mens mange fra autobranchen ser, at her kan gøres forretning – og koncentrerer sig derfor om at give den gas på de mange stande.

Mange firmaer fra den firehjulede branche kappes om at møde deres kunder – nogle firmaer, typisk grossister, har mekanikere som weekendens målgruppe, andre sælger dele – ikke mindst dæk – til løbets kørere.

Atter andre, en række bilfirmaer, henvender sig først og fremmest til mulige bilkøbere blandt publikum. Men det fælles mål for alle er at have god weekend i fantastiske og ikke mindst relevante rammer.

Copenhagen Historic Grand Prix er et kæmpe arrangement af et racerløb med en stolt historie og en evne til at slå publikumsrekorder år efter år. 2018 var CHGP’s hidtil bedste år med mere end 42.000 gæster.

Det er en succes mange gerne vil være en del af, især hvis ens virksomhed relaterer sig bare en smule til autobranchen. Det er her mastodonterne som FTZ og au2parts er at finde, ligesom der også er lidt mindre og mere specialiserede forretninger.

Alle håber på det samme - at profilere sig, markedsføre sig, men også bare have en fantastisk weekend i motorsportens tegn. Virksomhederne vælger at være med til CHGP af vidt forskellige årsager, nogle ønsker først og fremmest nogle hyggelige dage med deres kunder, mens andre er direkte leverandører til racerløbene. Yokohama leverer for eksempel dæk til nogle af klasserne. Det bliver et fællesskab med relationer i højsædet og det bliver en byggesten i den profil virksomhederne ønsker, at kunder associerer dem med.

Sanne Fredsøe marketingchef for au2parts fortæller, at målet er en uformel dag, hvor kunderne kan komme med deres familier i nogle passende rammer og have en hyggelig dag.  

I lidt en anden boldgade findes Jaguar Land Rover, som jo har Jaguarmærket med en lang motorsportshistorik, som passer rigtig godt til arrangementet. Søren Hyltoft, presse og PR-manager for Jaguar Land Rover, udtaler desuden, at synlighed og tilgængelighed i fantastiske rammer er vigtigt for brandet. Alene det at være til stede med oplevelser betyder meget – Jaguar Land Rover kommer til CHGP med deres offroad bane, hvor man kan prøve kræfter med terrænkørsel. 

Administrerende direktør for Yokohama Kenneth Saust siger, at de som dækleverandør skal være til stede ved sådan et arrangement og at det er en god måde at møde kunderne i øjenhøjde. Han regner ikke med decideret omsætning i weekenden, men håber på at socialisere sig med en masse forskellige mennesker med interesse i motorsporten.

 

Sponsorer ved CHGP 2019

Ordrestyring.dk

FTZ

Onsite Safety ApS

KIA

Royal Beer

A/S N.P. Trucks

Certina

Jyske Bank

Yokohama

Jaguar Land Rover

 (og mange, mange flere)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142