23948sdkhjf

Første strategi-skridt: Gunner Due Biler udvider i Slagelse

For to år siden lagde Claus og Phillip Due en strategi. De ville være større på Sjælland indenfor de mærker som de i dag forhandler i deres tre butikker i henholdsvis Køge, Roskilde og Store-Heddinge. 

Nu er første trin i strategien på plads: 1. oktober i år overtager de PM Olsen på Ndr. Ringgade i Slagelse. Dermed får Gunner Due Biler også et nyt bilmærke tilføjet, nemlig Citroën. Det bliver sammen med Opel de mærker, som firmaet fremover forhandler fra adressen i Slagelse. 

- Strategien lagde vi fordi vi jo ved, at der i fremtiden bliver større behov for investeringer, blandt andet på grund af flere og flere el-biler, digitalisering og så videre. Disse investeringer bliver jo udnyttet bedre i jo flere afdelinger vi har, siger Claus Due, der er administrerende direktør, i en pressemeddelelse.

Gunner Due Biler lejer sig ind i lokalerne på Ndr. Ringgade, og efter overtagelsen vil der blive foretaget forskellige moderniseringer. 

Eftermarkedsdirektør Torben Lindblad får også Slagelse som sit ansvarsområde, mens salgsansvarlig for Slagelse-afdelingen bliver Claus´ søn, Christian Due.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157