23948sdkhjf

Kort nyt: Stor tilbagekaldelse // Dieselspecialist udvider // Thansen overskud

Diesel-specialist udvider efter rekordtal

Siden opkøbet af værkstedskæden Ketner i 2014 er Nordjysk Diesel-Elektro, NDE, vokset år for år, og det nye 2018/19-regnskab er virksomhedens bedste til dato med overskud på 7,0 mio. kroner før skat. NDE har de senere år investeret markant i ny teknologi og kan i dag tilbyde at servicere andre værksteder med fejlfinding, kodning og opdatering med Bosch eller originale testere på de fleste bilmærker. Det har øget tilgangen af kunder, så nu igangsættes byggeri af 800 nye kvadratmeter i Aalborg. I Viby er den hidtidige leje-ejendom opkøbt og renoveres, ligesom værkstedet ventes udvidet i 2020. Under navnet Ketner Partikelservice er NDE i fuld gang med at opbygge en landsdækkende forretning for et tocifret millionbeløb inden for rensning af dieselpartikelfiltre til personbiler, varevogne og lastbiler, der nu tæller 11 lokationer i landet. Som led i konceptet er en hente-/bringeordning etableret med FTZ.



Daimler skal tilbagekalde 60.000 biler

De tyske transportmyndigheder, Kraftfahrt-Bundessamt (KDA), mener at have fundet snydesoftware i i GLK 200 CDI-modeller produceret i perioden 2012-2016. Daimler er under mistanke for at have installeret software, som skal skjule bilernes udledning af de såkaldte NOx-gasser. Daimler, der producerer SUV-modellen Mercedes-Benz GLK, bekræfter ordren, men afviser, at der skulle være tale om snydesoftware, skriver Bild Am Sonntag. Allerede nu forudser Daimler, at tilbagekaldelserne vil presse bilproducenten på indtjeningen, skriver Automobilwoche. Forventningen er nu, at indtjeningen for 2019 vil blive på linje med resultatet i 2018. Det er tredje gang i år, at den tyske bilgigant har ændret sin guidance for, hvordan regnskabet kommer til at ende, fortæller Bloomberg.



T. Hansen øger overskud i 2018

Erhvervsmanden Bent Jensen, som står bag den nye autogrossist AD Danmark, kom, med sin nu 27 år gamle T. Hansen-koncern, ud af 2018 med en stigende omsætning og et overskud efter skat på 69 mio. kr. Det er en forbedring af bundlinjen med omkring 21 mio. kr. i forhold til året forinden. Bent Jensen forventer et let stigende aktivitetsniveau for T. Hansen i 2019. Koncernen omsatte på nettet og i de mere end 80 butikker landet over i 2018 for knap 1,3 mia. kr. Bent Jensen har de senere år haft et godt øje til autobranchen og haft ganske travlt med at føje nye forretninger til sit livsværk. Først overtog han Odense-firmaet Krogslund Autodele. Dernæst den danske afdeling af værkstedskæden Mekonomen. Så fulgte Torshov Bilrekvisita og Vestjysk Autodele. Bent Jensen ejer selv hele T. Hansen Gruppen gennem sit holdingselskab. Her er egenkapitalen på 631 mio. kr., skriver Finans.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109