BILIMPORTØR Den sidste måned har den danske Renault-organisation været uden administrerende direktør. I stedet pendler den nordiske organisations marketing direktør, Arnaud Azou, frem og tilbage mellem Stockholm og København som fungerende chef for Danmark.
Ifølge Motor-magasinets oplysninger skyldes fyringen af Anders Gadsbøll massive samarbejdsproblemer med både forhandlere og medarbejdere samt et vigende salg på det danske marked. Gadsbøll blev ansat som direktør 2. januar 2017.