Skal bilen tale dansk?

JURA Flere dyre biler kan ikke tale dansk i navigationssystemet - herunder fx Audi. Ankenævn for biler tog på juni-mødet stilling til et krav fra en kunde, der havde købt en brugt Audi Q5 2,0 TDI, fra en brugtbilforhandler. Kort efter købet reklamerede han over, at bilen ikke havde dansk navigation og krævede i samråd med FDM et afslag på 7.500 kr. Forhandleren afslog kravet, da den pågældende ikke kunne fås med dansk navigation. I ankenævnet fik forhandleren medhold af flertallet.

Flertallet lagde vægt på, at der ikke var nogen annonceoplysninger om, at bilen var forsynet med dansk navigation, og da bilen var købt som brugt og uden aktivt tilvalg af navigation, så havde forhandleren ikke en oplysningspligt, der udstrakte sig til at omfatte, at bilen ikke talte dansk.

Mindretallet mente, at det var uden betydning, om bilen var ny eller gammel - en kunde til en dansk bil, måtte naturligt have en berettiget forventning om, at bilen talte dansk.

Det lidt pudsige ved afgørelsen er, at kunden er udlænding... det kan man så mene om, hvad man vil.

Afgørelsen er ret epokegørende, fordi den opstiller en sondring mellem nye og brugte biler. Ved køb af nye biler kan man selv til- og fravælge alle de features, man ønsker, og som mærket har i sit produktkatalog, hvorimod man ved køb af brugte biler må tage det, der nu engang er.

Afgørelsen skal ses i lyset af Højesterets afgørelser fra 2012 om oplysningspligt vedrørende produktionsår i forhold til 1. registreringsdato, hvor alene mærkeforhandleren blev pålagt en pligt til at oplyse produktionsdatoen, hvis den lå mere end 1 år forud for 1. registreringsdag, da mærkeforhandleren - i forhold til brugtbilforhandleren - har umiddelbar adgang til at finde en sådan oplysning.

En tilsvarende sondring kan altså ses ved andre oplysninger, hvor oplysningspligten synes lempet ved køb af brugte køretøjer, hvor sælger ikke er forhandler af det pågældende mærke.

Oplysningspligtens omfang
Oplysningspligten gælder det, som kan have betydning for kundens vurdering af salgsgenstanden i sig selv. Det betyder, at sælger skal give alle relevante oplysninger, herunder om anvendelse, fx manualer m.v.

Kunden har dog ikke krav på at få oplyst, hvorvidt varen eksempelvis kommer på tilbud lige om lidt. Det måtte køberen af en fabriksny bil sande i ankenævnssagen 17845 af 8. maj 2019, hvor køberen underskrev slutseddel i oktober 2018 og fik bilen leveret i januar 2019.

I marts 2019 udsendte importøren et nyhedsbrev, hvori de reklamerede for et intro-tilbud på bilen med netop den udstyrspakke, som kunden havde købt bilen med. I alt ville kunden have sparet ca. 15.000 kr. hvis han havde ventet med at købe bilen til introduktionen af tilbuddet, og han rejste derfor krav om, at han fik et afslag svarende til den beregnede besparelse.

Det fik han ikke medhold i. Ankenævnet henviste ganske vidst til forhandlerens oplysningspligt i købelovens § 76, stk. 1 nr. 1 og nr. 3, men bemærkede bestemt, at disse oplysningsforpligtelser IKKE kunne udstrækkes til oplysninger om senere rabatter, tilbud eller nye udgaver.

Når et lån er den del af handlen
Og nu vi er ved oplysninger...

De oplysninger, der anføres i en slutseddel skal selvfølgelig holde vand - og tilsvarende over for et finansieringsselskab, når der ansøges om finansiering. Hvis kunden ønsker at sikre sig, at der kan opnås finansiering, så skal kunden også sikre sig et såkaldt finansieringsforbehold i slutsedlen. Dette vil typisk blive tidsbegrænset, således at kunden kan træde tilbage fra handlen inden en perioden på fx 7 dage, hvis finansieringen ikke går igennem.

Men selvom et sådant forbehold ikke direkte er anført i slutsedlen, så kan kunden i visse tilfælde alligevel træde tilbage uden at pådrage sig erstatningspligt over sælger.

Det viser en spritny afgørelse fra Ankenævn for biler, hvor en bilforhandler havde solgt en Suzuki Swift 1,6 fra 2012 til en kunde. Suzukien var annonceret til 99.900 kr. I handlen indgik kundens bil med 164.624, hvor restgælden var noteret til samme beløb. Kunden havde forud for handlen fået en finansieringsbekræftelse på den annoncerede købesum. På slutsedlen havde sælger anført den samlede købesum til 145.000 kr. som blev søgt finansieret igennem Santander. Som årsag til den noget markante forhøjelse af prisen, gjorde sælger gældende, at der skulle udbedres en del forhold på bilen, ligesom gælden i kundens bil oversteg denne bils værdi.

Kunden fik afslag på finansieringen, da Santander vurderede, at bilens værdi lå langt fra markedsværdien af biltypen, ligesom Santander over for både kunde og sælger oplyste, at de vurderede opskruningen af pris som værende ulovlig.

Sælger afviste dette og fastholdt, at prisen var sat ud fra, at kunden så kunne få et samlet lån. Sælger forholdt sig ikke til forholdet omkring bilens værdi.

På baggrund af afvisningen fra Santander, ønskede kunden at annullere handlen. Dette afviste sælger også, da der ikke var taget et finansieringsforbehold i slutsedlen.

Ankenævnet - der nu skulle se på sagen - kom enstemmigt frem til, at en så markant prisændring i forhold til den annoncerede pris, som havde til følge, at der ikke kunne opnås den eller bekræftede finansiering på, måtte komme sælger til skade. Selvom kunden altså ikke havde krævet et finansieringsforbehold.

Ankenævnet lagde i den forbindelse særlig vægt på, at sælger ikke kunne fremlægge en oversigt over prisstigningen, ligesom han ikke kunne dokumentere, at bilens værdi reelt var blevet forøget med 50 % af den annoncerede pris.

Afgørelsen viser, at sælger skal være omhyggelig i sine oplysninger omkring prisens sammensætning til kunden, herunder hvis der er prisstigninger i forhold til den annoncerede pris.