INDSKRIVNING Medarbejderne, der modtager kunden, når bilen skal til service, skal have flere kompetencer. Det er tanken bag en ny, treårig uddannelse som Erhvervsakademi Aarhus tilbyder fra efteråret. Uddannelsen kan også tages på Cphbusiness i København.
Indskrivningsdesken fungerer som visitationen på et sygehus, så det er derfor vigtigt, at medarbejderen både har teknisk indsigt og er tilpas kundeminded til at kunne kommunikere med kunden.
- Det er jo også en salgsmulighed i funktionen til fx at tilbyde kunden servicepakker og lignende, betoner Anker Nørlund Christensen, der er chefkonsulent hos Erhvervsakademi Aarhus. Han fortsæter:
- Desuden skaber uddannelsen værdi i virksomheden på flere måder. Den klæder medarbejderne på til at se og gribe nye muligheder i et marked under stadig forandring. Deltagerne lærer at agere i forhold til ny kundeadfærd, roller og teknologier, og de får konkrete værktøjer, som de kan bruge i virksomheden med det samme.
I samarbejde med branchen
Uddannelsen er skabt i samarbejde med bilbranchen. Branchedirektør i Bilbranchen DI, siger:
- Bilkunder kommunikerer i dag med bilforhandlere både digitalt og analogt - både ved salg og på eftermarked. De nye kunderejser udfordrer forhandlerne, men de giver også en række muligheder. Derfor skal bilforhandlere have servicerådgivere med den rigtige forståelse og de rette værktøjer til at tilbyde relevante services, siger han.
Uddannelsen er et deltidsstudie med syv fremmøde dage på et halvt år. Den tager i alt tre år at gennemføre og er en såkaldt kompetencegivende uddannelse.
Prisen for uddannelsen er omkring kr. 50.000, som oftest betales af virksomheden og er skræddersyet til dem, der allerede arbejder som servicerådgiver, kundemodtager eller værkfører.
Ny uddannelse til servicerådgivere
En ny 3-årig uddannelse skal gøre bilhusene bedre til at modtage kunderne ved indskrivningsdesken.