23948sdkhjf

Biler popper stadig sammen

LEDER Lakbranchen har det vel godt nok - der er status quo på antallet af reparationer. Men der lurer en fare, advarer Motor-magasinets chefredaktør, Flemming Haslund, i ugens leder.

LEDER DER VAR MILDEST talt bange anelser i lakbranchen. De senere år er der igen og igen sat rekord i salget af nye, større biler med stadigt flere førerassistenter inkl. automatisk nødbremse. Hvilke negative konsekvenser ville det dog ikke kunne få for lakbranchen?


NU VISER VIRKELIGHEDEN, at sådan er det ikke gået. Faktum er, at der stort set er status quo i antallet af skader af denne type.

FORKLARINGERNE ER MANGE - den ene er det stadigt større antal biler på vejene, de stadigt mere fyldte P-pladser og ikke mindst; at det viser sig, at mange af førerassistenterne alligevel ikke altid virker ved lav hastighed. Så bilerne popper stadigt ind i hinanden.

SÅ ALTSÅ - DER skal fortsat lakeres biler rundt om hos landets autolakerere.

MEN SKADERNE SKAL jo gøres op, hvilket sker i det såkaldte Autotaks-system. Og det volder fortsat problemer. Der er dybest set intet nyt her - men det er uholdbart, at problemerne ikke løses. Jeg hører, at der hele tiden er forbedringer og fornyelse af systemet, hvilket i sig selv er udmærket. Men et nyt layout og nye funktioner gør det vanskeligt at følge med her, hvis man ikke har et vist flow i sin forretning. Og husk på; autolakerere er ikke it-operatører.

DERFOR MELDER FLERE og flere malerværksteder, at de snart ikke er i stand til at gøre skader op.

OG ENDNU ET problem i denne retning: Flere og flere forsikringsselskaber vælger at arbejde sammen med færre lakerere. Et eksempel: Indtil for nylig havde et af de store selskaber et fast samarbejde med fire værksteder til reparation af en amerikansk elbil. I dag er der ét.

HER KAN FLERE af de små og mindre autolakerere blive hægtet af. Jeg hæver advarselsflaget for denne udvikling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112