23948sdkhjf

Toyota er verdens mest værdifulde bilmærke

Tre bilfirmaer er i top 100 over verdens mest værdifulde mærker, som dog går tilbage i den samlede liste.

VÆRDI Japanske Toyota bevarer positionen som verdens mest værdifulde bilmærke i det såkaldte BrandZ Top 100 Most Valuable Global Brands 2019, som hvert år udarbejdes af analyseinstituttet Kantar Millward Brown. Det er 12. gang af 14 mulige, at Toyota indtager duksepladsen.

Kun tre bilfirmaer er i top 100; udover Toyota, som er nummer 41 placerer Mercedes Benz og BMW sig på henholdsvis 54- og 55-pladsen. Ford og Honda er røget ud af Top 100. Listen toppes af techfirmaerne Amazon, Apple og Google.

Volkswagen er den eneste bilproducent på listen, der kan notere en fremgang.

Brandz beregner brandværdien ved hjælp af elementer som rentabilitet og aktionærudbytte samt resultaterne af en global undersøgelse af forbrugernes holdninger til virksomhederne.

De to mest værdifulde bilfirmaer

  1. Toyota $29.15 (41) -3
  2. Mercedes $23.36 (54) -9
  3. BMW $23.33 (55) -9
  4. Honda $11.75 (*) -7
  5. Ford $11.21 (*) -12
  6. Nissan $10.55 (*) -8
  7. Tesla $9.29 (*) -1
  8. Audi $8.56 (*) -11
  9. Volkswagen $6.71 (*) +12
  10. Porsche $5.82 (*) –

Beløbet er i milliarder dollar. Tallet i parentes angiver placering på den samlede liste og det sidste tal angiver afvigelse fra undersøgelsen i 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157