23948sdkhjf

Pirelli teamer op med CarPeople

Strategisk partnerskab med værkstedskæde skal få den italienske dækproducent tilbage på det danske landkort.

GUMMI Det Italienske dækmærke Pirelli har indgået et strategisk partnerskab med værkstedskæden CarPeople. Det nye samarbejde skal styrke dækrådgivningen over for værkstedskunderne og øge salget af Pirelli.

De to virksomheder har indgået en partneraftale, der indebærer, at Pirelli anvender CarPeoples 28 værksteder som udstillingsvinduer og forhandlingscentre. Aftalen giver dermed CarPeople en fremtræden position på markedet som Pirellis foretrukne dækforhandler.

- Pirelli var på udkig efter en værkstedskæde at samarbejde med, og vi ønskede samtidig at styrke CarPeople på dækdelen. Med Pirelli som partner, kan vi tilbyde noget unikt, som for eksempel specialdesignede dæk til visse bilserier, der øger komforten eller køreegenskaberne på en række premium-biler, fortæller Finn Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Behov for bedre rådgivning
Ansvarlig for Pirelli i Danmark, Jesper Mauritzen, bakker op:

- Pirelli har været underrepræsenteret i Danmark i forhold til vores størrelse på verdensplan. Derfor ville vi gerne finde en værkstedskæde, der passer til vores brand, og det har vi fundet i CarPeople. Kæden har en skarp profil med fokus på kvalitet, og de fleste medlemmer er tidligere autoriserede forhandlere, der dermed er vant til at markedsføre og sælge et kendt brand.

For at sikre CarPeoples kunder den bedste vejledning til dækkøbet, bliver repræsentanter fra samtlige værksteder inviteret til Pirellis fabrik i Milano, hvor de modtager en grundig orientering om dæksortimentet. Efterfølgende fortsætter Pirellis undervisning af CarPeople-medarbejderne ude på værkstederne.

- Der er simpelthen behov for bedre rådgivning om dæk. Ofte spørger kunderne til de billigste dæk, og der skal vi blive bedre til at forklare om alternativer. Vi skal fortælle, at de kan få en mere støjsvag, brændstofeffektiv eller sikker bil, hvis de spenderer bare en anelse flere penge på et par dæk, siger Finn Thomsen.

Fra racerbane til landevej
CarPeople Skjern er blandt de første i kæden, der er blevet Pirelli Partner, og med- ejer Alex Kassentoft har på få måneder solgt adskillige af de italienske dæk.

- Alene den seneste måned har jeg solgt flere end 50 dæk, og vi er lige gået i gang. Før solgte jeg mange dæk, der kan købes på alle gadehjørner. Med Pirelli kan vi skille os ud, og kunderne ser nemt fordelene, når jeg forklarer om Pirellis samarbejde med Formel 1, siger Alex Kassentoft og fortsætter:

- Kunderne vil ofte bare have de billigste dæk, og det vil jeg da også gerne sælge dem. Men jeg synes, det er ærgerligt, at de køber et ukomfortabelt og støjende dæk, når de har købt en ny og lækker bil. Jeg har selv prøvekørt flere Pirelli-dæk, og jeg er særligt imponeret over komforten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109