Diesel-skrotning en succes med bagslag

MILJØTILTAG Regeringen har sat 100 millioner kroner af til at få skrottet de gamle og forurenende dieselbiler fra før 2006. Det er sket ved at sætte skrotpræmien op fra 2200 kroner til 5000 kroner. Men allerede her få måneder efter indførelsen 1. februar i år er der blevet afleveret over 20.000 biler, hvilket er over halvdelen, af hvad politikerne har sat penge af til over de næste to år. Det giver problemer, forudser autogenbrugerne. Hos Salling Autogenbrug oplever indehaver Lasse Haubo Korsgaard, at over halvdelen af bilerne, der er blevet modtaget i det midtjyske, kommer uden nummerplader, hvilket betyder at mange af dem kommer fra folks baghave. Og det gælder over hele landet, mener han.

- Jeg tror, at politikerne slet ikke har sat penge nok af. Når der allerede er blevet afleveret 20.000 biler, så er det overhovedet ikke nok. Hvis meningen var at få flere gamle dieselbiler af vejene, så går det ikke helt som forventet, siger Lasse Haubo Korsgaard til Salling Avis. Han medgiver imidlertid, at det er fint at få ryddet op i gamle biler, der bare står og fylder. De kan nemlig let forurene undergrunden, fordi de som oftest ikke er miljøbehandlet - tømt for olie og skadelige kemikalier.

Puljesystem en om’er

Fra brancheorganisationen Dansk Autogenbrug, DAG, siger direktør Børge Madsen, at selve systemet med årlige puljer giver det problem, at 2019-puljen hurtigt kan blive opbrugt. Der resterer kun 8000 biler til resten af året. Dermed er det sandsynligt, at folk mod slutningen af året ikke kan få den forhøjede udbetaling på 5000 kroner men i stedet må nøjes med de normale 2200 kroner.

- Det kan være svært for vores medlemsvirksomheder at skulle forklare bilejere, at de i slutningen af året ikke kan få den forhøjede skrotpræmie, fordi puljen er opbrugt, og at de skal komme igen efter nytår, hvor en ny pulje træder i kraft. Ordningen burde operere med et totalt beløb uden pulje og årstal, og det er vi i dialog om med Miljøstyrelsen, siger Børge Madsen.

Lever af gamle biler

Branchedirektøren tilføjer, at det i øvrigt er netop biler fra 2006 og frem, som autogenbrugerne skal leve af at sælge reservedele til, idet skrotningsalderen herhjemme for en bil i gennemsnit er 19 år.

- Det bedste for både os og CO2-udledningen er at holde bilerne kørende så længe som muligt - bare de er vedligeholdt ordentligt så partikel-forurener de ikke voldsomt meget. Men det naturligvis fint at få de biler af vejene, der lægger røgslør ud. Der er mange velkørende biler fra starten af 2000-årene, som det virker vanvittigt at smide ud. Især i denne tid, med omlægning af bilparken, holder folk måske den gamle bil kørende ekstra længe for lige at se tiden an - for skal de investere i en el- eller hybridbil? Eller måske en ny og ren diesel-pendlerbil, siger Børge Madsen.