23948sdkhjf

Audi-BMW: 1-0

Der er vel bilsalg i at fodboldstjerner kører i et bestemt bilmærke. Det står helt klart efter at Audi og BMW har været i en herrematch om at få FC Bayern Münchens spillere til at køre i sine biler. Audi vandt - trods udebane - kampen.

FIRMABILER Audi er fra Ingolstadt. BMW er fra München. Så hvilke af de to bilmærker var det sådan rent grafisk oplagt at fodboldstjerne fra FD Bayern München kører i? Joda, BMW.

Det synes markeringfolkene fra BMW også. Så de gik på jagt efter at blive den store, fede bilsponsor for hjembyens mest berømte fodboldhold, der netop har vundet det syvende mesterskab på stribe.

Men sådan gik det ikke. Audi fik lavet en glidende tackling, erobrede bolden og hamrede et trekantsmål ind fra midten af egen banehalvdel. Netmaskerne sang. Audi vinder 1 - 0 over BMW.

BMW’s plan var ellers at overtage Audis bilsponsorship fra 2025 og skulle fra det årsskifte levere biler til alle spillerne. Det skriver flere tyske medier, blandt dem Bild Zeitung.

At der vitterligt er mange penge i at levere biler til fodboldspillere så højt rangerede som FC Bayern München, beviser det beløb, der var på tale. BMW skulle angiveligt at have været parat til at betale 800 millioner Euro - svarende til i runde tal seks milliarder kroner - for et tiårigt sponsorat. Ja, seks milliarder kroner!

Med i den aftale, der altså ikke blev til noget, var at BMW skulle overtage Audis 8,33 procents aktier i klubben, svarene til en værdi af 200 millioner Euro - svarende til 1,5 milliarder kroner.

Så sent som i marts i år bekræftede præsident for FC Bayern München, Uli Hoeneß, at fodboldklubben havde samtaler med BMW.

Men det havde de så ikke, da det kom til stykket. Bayern München og BMW’s forhandlinger er faldet fra hinanden. Forlovelsen er brudt, hvilket klubben bekræfter ifølge tz.de.

Til gengæld tilbyder konkurrenten Audi nu en forlængelse af den nuværende aftale, som udløber i 2025. Angiveligt vil bilgiganten, som er baseret i Ingolstadt nord for München, byde 720 millioner Euro (5,4 milliarden kr.) for, at de tyske mestre også i fremtiden kører i firmabiler med fire ringe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125