Branchens ønsker til de nye EU-parlamentarikere

VALG Søndag 26. maj vælges 13 medlemmer plus en bænkevarmer (det 14. mandat indtræder, når Storbritannien forlader EU) til EU-parlamentet for de næste fem år. De får mere med biler at gøre end hidtil. Klima, databeskyttelse, konkurrenceret og cirkulær økonomi er områder, som har betydning for produktion, markedsføring, vedligeholdelse og ophugning af køretøjer.

Bildata og elbiler er gennemgående emner i branchens velkomst til genvalgte og nye EU-parlamentsmedlemmer.

Motor-magasinet har spurgt en række af branchens organisationer, hvad de mener, de danske EU-politikere skal fokusere på.

Ønsker fra genbrugerne
Direktør Børge Madsen, Dansk Autogenbrug fokuserer på data, genbrug af reservedele, elbilbatterier og opmærkning af plastmaterialer.

Adgang til bildata står øverst på ønskelisten også hos DAG. Autoophuggerne ønsker specielt adgang til OEM-oplysninger (Original Equipment Manufacturer), uden hvilke mange reservedele ikke kan genbruges.

Der er behov for et rammedirektiv om håndtering af højspændingsbatterier fra totalskadede elbiler, påpeger Børge Madsen.

Han tvivler på, at man får regler i det danske stærkstrømsreglement for behandling af elbilbatterier. Det kræver certificering og europæiske regler for udtagning af de kostbare materialer, som indgår i batterier.

- Vi ønsker, at EU-parlamentsmedlemmerne holder øje med, om ELV-direktivet revideres løbende og gennemføres effektivt, udviklingen går jo stærkt på området siger Børge Madsen.

ELV er en engelsk forkortelse for End of Life Vehicles, altså miljøbehandling af totalskadet og skrotbiler. I ELV står der at genbrug fremmes før genvinding og deponi.

I Danmark genbruges 2 procent af kvalitetsdele fra skadede og skrottede biler, mens andelen er 15 % i Sverige. Den danske andel kunne let øges, hvis paragraf 7 stk. 3 i registreringsafgift loven ændres, så forsikringsskader må opgøres med OEM genbrugsdele, pointerer Børge Madsen.

En opmærkning af plastdele i biler fremme genvinding af plast fra biler, fortsætter han.

- Så alt i alt er der nok at tage fat på for de nye folk i EU.

Data, data og flere data
Dansk Bilbrancheråd har data som den altoverskyggede EU-sag. Tre EP-kandidater deltog i en dataevent hos Autohjørner i Espergærde i begyndelsen af valgkampen, hvor Jeppe Kofod (S), Pernille Weiss (K) og Bergur Løkke Rasmussen (V) fik forevist, hvad man ikke kan, når man ikke har adgang til en bils data.

- De gav håndslag på at arbejde for, at der i løbet af et-to år kommer lovgivning på dataområdet for biler - hvem skal eje bildata og hvem skal have rådighed? siger dir. Erik S. Rasmussen, Dansk Bilbrancheråd.

- Data er så livsvigtigt for branchen, at der her og nu ikke er andre sager på EU-niveau, som tager vores fokus. Den frie og uafhængige del af autobranchen skal have samme adgang og samme rettigheder til data i bilerne som bilproducenterne. Jeg er nær ved at sige, at alt andet kan være lige meget, hvis vi ikke får dataadgang, slutter Erik S. Rasmussen.

Fælles regler for franchise
Autobranchen Danmark (ABDK) har fem EU-politiske mærkesager:

Forhandlerkontrakter/franchiseregler. EU’s stats- og regeringschefer har pålagt EU-kommissionen at fremlægge et forslag angående franchising. ABDK og den europæiske interesseorganisation CECRA arbejder på, at autobranchens forhandlerkontrakter kommer ind under et nyt franchiseregelsæt for at modstå, at magtbalancen mellem forhandlere og importører forrykkes yderligere til fordel for importøren.

- Bilforhandlerne vil være klart bedre stillet, hvis de kan blive omfattet af EU-regler for franchise. I dag findes der ikke EU-regler, der beskytter forhandlere ved indgåelse og opsigelse af forhandleraftaler, siger adm. dir. Gitte Seeberg, Autobranchen Danmark.

Klar lovgivning om bildata. Det er tvivlsomt, om EU-kommissionen kan efterkomme EU-parlamentets beslutning om et balanceret udspil inden 2020.

Fælles EU-regler for en slutdato for salg af benzin- og dieselbiler. I det hele bør de væsentligste beslutninger på klimaområdet træffes i internationale fora såsom EU og FN. ABDK støtter generelt de tiltag, der skal fremme salget af el-biler.

Lovgivning mod kilometer-snyd og snyd med skadesoplysninger med brugte biler, som jo handles på tværs af grænser. Brancherygter tyder på, at en fjerdedel af handlede brugtbiler er spolede. ABDK ønsker derfor EU-lovgivning, der dels forbyder spoling, dels pålægger medlemslandene at opbygge systemer, der begrænser svindelmulighederne.

Kamp mod flere administrative byrder ikke mindst vedr. GDPR (persondatabeskyttelse).

Hold igen med elbilhysteri
Dir. Thomas Krebs, SKAD, har bildata, roligere udvikling på elbilmarkedet og stærkstrømsregler som europæiske hovedsager.

- Vi er bekymrede for, at de frie værksteder bliver låst på grund af digitaliseringen i biler, så de frie værksteder ikke kan reparere, fordi de udelukkes for de data, som bilproducenterne sender til kunderne. Det er en stor udfordring for den frie konkurrence.

- Vi er bange for mange politikeres elbilhysteri. I Norge giver man store skattelettelser til elbiler, og så mangler man skatteindtægter, mange mennesker bliver arbejdsløse, brugtbilpriserne falder voldsomt, og bilproducenterne holder bilerne inden for deres eget forhandlernet, så frie værksteder ikke kan servicere dem.

Thomas Krebs anbefaler, at man ikke sætter et årstal såsom 2030 for udfasning af diesel- og benzinbiler, men at man også satser på andre drivmidler - gas og brint - og lader udviklingen ske roligt.

- Gør det langsomt frem for at presse tingene igennem med forbud, siger han.

Elbilers klimafordel er indsnævret, for dels er dieselbiler blevet væsentlig renere, dels fremstiller mange EU-lande stadig strøm med kul, anfører han.

SKAD arbejder for en statslig elbilcertificering for branchen og indarbejdelse af elbiler i stærkstrømsreglementet.

Thomas Krebs håber, at der er politisk vilje herhjemme til et selvstændigt stærkstrømsreglement for el- og hybridbiler med energitunge batterier. Et EU-rammedirektiv kunne være et værktøj for højere sikkerhed ved skadesreparation.

Flere ladestandere
Branchechef Lærke Flader, Dansk Elbil Alliance, (DEA) første ønske til det nye EU-parlament er en revision af AFI-direktivet (Alternative Fuels Infrastructure Directive), så der opstilles detaljerede og bindende krav om udbygning med ladeinfrastruktur.

Videre ønsker DEA løbende og robust opfølgning på krav om CO2-standarder for alle typer køretøjer.

Endelig arbejder DEA for mere klimaorienteret energibeskatning i EU, hvilket inkluderer en brændstofafgift på flytransport.

Øget krav til sikkerhed
Adm. dir. Gunni Mikkelsen, De Danske Bilimportører, er især optaget af den tekniske regulering fra EU, som får direkte betydning for efterspørgsel, udstyr i bilerne og pris.

En ny regulering er på vej med krav til sikkerhedsudstyr i biler - en såkaldte "General Safety Regulation" (GSR).

Det er meget positivt at kravene til sikkerhedsudstyr i bilerne generelt forøges. Opgaven for de danske politikere er herefter at sikre, at forbrugerne alene kommer til at betale for det nye sikkerhedsudstyr og ikke også skal betale registreringsafgift heraf.

- Beskatningsfradrag baseret på "positivlister" og afprøvning fra f.eks. NGO-organisationer anser vi ikke for at være objektive fair metoder, siger Gunni Mikkelsen.

Målene for udledningen fra bilerne frem mod 2030 kommer ligeledes fra EU - det har en direkte konsekvens for udbredelsen af f.eks. elbiler i Danmark.

Det vil kræve en stor indsats fra industrien sat opnå de langsigtede emissionsmål for både lette og tunge køretøjer.

For at nå EU’s mål vil der komme en betydelig andel af el- og opladningsbare biler, og for den tunge trafiks vedkommende kommer formodentlig andre drivmidler på banen, f.eks. biogas.

- I Danmark skal vi ikke opsætte andre emissionsmål end EU, men vi skal sikre den nødvendige infrastruktur i form af opladningsmuligheder for elbiler samt et netværk af tankstationer for f.eks. biogas. Endvidere skal Danmark sikre sig, at beskatningen af de enkelte drivmidler er fair og ej forvridende, erklærer Gunni Mikkelsen.

Den europæiske bilproducentorganisation ACEA påpeger, at den manglende eller utilstrækkelig infrastruktur til opladning af elbiler i mange EU-lande / på tværs i EU er en barriere for udbredelse af køretøjer på strøm.

Samtidig vil især den tunge vejtransport i endnu mange år være afhængig af forbrændingsmotorer. Her vil anvendelse af alternative drivmidler og biobrændstoffer i vid udstrækning være vejen frem.

Data fra de moderne biler er enorme, og de skal håndteres på en fair og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Data fra biler er grænseoverskridende, og det vil være særdeles formålstjenligt, at EU fastsætter reglerne herfor. De regler bør gælde umiddelbart i hele EU.