Tilliden er væk, Skat!

AFGIFTER Almindelige borgere er ofte magtesløse overfor myndighedernes fortolkning af skatte- og afgiftsreglerne. Det har en helt almindelig borger for nylig fået at føle. På bagkant af sagerne efterlades man med det indtryk, at myndighederne fortolker skatte- og afgiftsreglerne til fordel for statskassen. Fortolkningen burde være en helt anden - nemlig at borgerne hverken betaler mere eller mindre end det, man er forpligtet til.

I den konkrete sag blev en ejer af en varebil/pickup-truck pålagt at betale den høje registreringsafgift af bilen, som om det var en personbil, fordi ejeren havde fragtet to personer bag førersædet.

Bilen var ikke blevet ombygget og var derfor fortsat registreret som en varebil i myndighedernes systemer. Det førte til, at ejeren af bilen kun kunne opnå godtgørelse ved udførsel af bilen efter reglerne for varebiler (50 % registreringsafgift), uagtet at der var betalt 180 % i registreringsafgift svarende til en personbil.

På opportunistisk vis fik myndighederne det bedste ud af to verdener. I det ene tilfælde lagde myndighederne vægt på de faktiske omstændigheder og i det andet tilfælde blev de formelle registreringer udslagsgivende, afhængig af hvad der var mest fordelagtigt for statskassen. Når myndigheder agerer på denne måde overfor almindelige borgere, vil mange borgere helt naturligt miste tilliden til det danske skatte- og afgiftssystem.

Sag kom for Landsskatteretten
Tilsvarende har Motorstyrelsen fastslået, at der skal betales vægt- og tillægsafgift, idet bilen er registreret som varebil og anvendes til privat brug. Det forhold, at der var betalt registreringsafgift for bilen, som om det var en personbil, førte ikke til, at bilen skulle betragtes som en personbil omfattet af den lavere ejerafgift.

I den konkrete sag blev myndighedernes afgørelse om opkrævning af 180 % afgift påklaget til Landsskatteretten, idet ejeren af bilen ikke havde foretaget ombygning af bilen, men blot fragtet to personer siddende på kardanboksen bag førersædet. Når man fragter flere personer i en bil, end der er seler til, overtræder man færdselsloven og kan straffes herfor. Ejeren af bilen fik imidlertid aldrig en bøde for overtrædelsen af færdselsloven.

Set i bakspejlet, kunne ejeren nok have ønsket sig, at sagen alene var blevet afgjort med en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Den ihærdige betjent, som stoppede ejeren af bilen, valgte at orientere det daværende Skat om, hvad han havde observeret. Skat traf herefter afgørelse om, at ejeren af bilen skulle betale 180 % i afgift.

Landsskatteretten gav Skat medhold i, at der kunne opkræves registreringsafgift af bilen efter den høje registreringsafgiftssats for personbiler. Det var Landsskatterettens opfattelse, at bilen var egnet til persontransport, når der kunne fragtes personer bag førersædet.

Når Skat har truffet afgørelse om, at bilen er en personbil og ejeren har indbetalt den høje registreringsafgift, må man som borger have en berettiget forventning om, at bilen er en personbil i enhver afgiftsmæssig henseende og automatisk registreres som personbil i myndighedernes systemer, hvorefter myndighederne på eget initiativ foretager de fornødne reguleringer som følge heraf.

Dette var imidlertid ikke tilfældet. Selvom Skat fik medhold i Landsskatteretten om, at bilen var egnet til persontransport og den høje registreringsafgift derfor var opkrævet med rette, er bilen fortsat registreret som en varebil i myndighedernes system.

Borgere er magtesløse
Konsekvensen er, at ejeren af bilen i perioden fra Skat afgørelse til Landsskatterettens afgørelse tre år senere har været forpligtet til at betale vægtafgift, som om bilen var en varebil. Var registreringen blevet ændret i myndighedernes system, var ejeren i stedet for sluppet med betaling af den lavere grønne ejerafgift, som er gældende for personbiler.

Derudover har Motorstyrelsen oplyst ejeren af bilen om, at der ved eventuelt senere salg af bilen til udlandet alene kan opnås eksportgodtgørelse for registreringsafgift, som om det er en varebil.

For at bilen kan registreres som en personbil i Motorstyrelsens system fremadrettet, stiller Motorstyrelsen krav om, at bilen bliver synet og godkendt som en personbil af en synsvirksomhed. Syn er alene relevant i forhold til de sikkerhedsmæssige forhold. Det har derimod ingen betydning i forhold til registreringsafgift og andre afgifter. Myndighederne kræver jo heller ikke, at bilen skal synes, for at de kan effektuere deres afgørelse om 180 % afgift.

Uproportional fortolkning
Det er en uproportional fortolkning og administration af reglerne, at stille krav om syn for at der kan ske regulering til fordel for borgerne.

Sagen er blot et enkelt eksempel på, at borgere ofte står magtesløse overfor skatte- og afgiftssystemet og samtidig mister tilliden til dette system. Det er ikke overraskende, at der opstår frustration hos borgerne, når mødet med myndighederne er som i den nævnte sag.

Hvis tilliden til skattemyndighederne skal rettes op, skal myndighederne lade være med at behandle almindelige borgere som om, de kun er ude på at snyde. Ved fortolkning af skattelovgivningen bør myndighederne ikke undlade at inddrage den sunde fornuft.

Lovgiverne har et generelt ønske om at skabe sammenhæng og logik i de enkelte skatte- og afgiftslove. Dette bør myndighederne have i tanke, når der træffes afgørelser. Når der fra politisk side er et ønske om, at tilliden til vores fælles skattesystem skal genoprettes, så har myndighederne en pligt til at agere herefter. Det har de ikke gjort i den beskrevne sag - snarere tværtimod.