23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ædelt udstødningsstål går som varmt brød

Schmiedmann mærker stigende efterspørgsel på sportsudstødninger af flere mærker til både privatkunder og erhvervssalg.

LEVERANDØRER I Odense er det ikke blot løverne fra zoologisk have, der brøler. I den sydøstlige del af byen har Schmiedmann i mere end 20 år specialiseret sig i reservedelssalg af alt til BMW og Mini, og her kommer brøl på værkstedet og ved prøvekørsler fra de sportsudstødninger, der bliver monteret på kunde- og projektbiler.

Mange tror fejlagtigt, at Schmiedmann kun sælger tuning- og stylingsdele. Men sådan forholder det sig langt fra. Faktisk har Schmiedmann et kæmpe lager af originale BMW- og Mini-dele, heriblandt også udstødningssystemer til BMW. Det er også tydeligt at se, når man træder ind i hovedkontoret i Odense, at Schmiedmann prøver at skabe stemning og service som på et autoriseret BMW-værksted med god kaffe, bilblade, en god vente-sofa og et lækkert showroom, hvor BMW, Mini og Schmiedmann merchandise smelter sammen.

- Der er sket en stor udvikling i forhold til valg af udstødning, siden vi startede i 1996. Tidligere stod hovedsageligt standard BMW-udstødninger for størstedelen af salget, nu gælder det sportsudstødninger. Det bunder nok i, at det er blevet almindeligt og mere legitimt at style og tune sin bil uden at blive udråbt som "Brian" eller "drengerøv". Og så holder rustfrie specialudstødninger jo længere end originaludstødninger. Ønsker vores kunder et mærke, som vi ikke har på vores hjemmeside, så skaffer vi det selvfølgelig hjem, siger marketingansvarlig Anders Alnor Lassen.

Det gælder hele molevitten i udstødningssystemer lige fra bananmanifold, downpipe, sportskatalysatorer, partikelfiltre, bagpotter med mere.

Schmiedmann har oplevet en vækst på 10-15 procent i sportsudstødninger de seneste år. Salget er ligeligt fordelt på privat- og erhvervskunder.

Alt i udstødninger

De udstødninger, Schmiedmann sælger flest af, er tyske Eisenmann og italienske Supersprint. Ønsker kunden en unik og eksklusiv lyd til sin BMW eller Mini, kan han også finde Akrapovics særlige udstødninger af titanium her.

Armytrix fra USA, med sine cat-back systemer med det patenterede Valvetronic, er også blevet stadig mere populært. Her kan man åbne og lukke spjældene i udstødningen via sin mobil eller en fjernbetjening, og dermed bestemme hvor meget udstødningen skal brøle.

Samarbejde med Supersprint

Men ét mærke har Schmiedmann især stor forkærlighed for, og som virksomheden har brugt på alle sine Schmiedmann projektbiler: Supersprint.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.203