23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Søn af milliardær inviterer i sin hobby

Åbningen af Jocks’ nye lokaler i Allerød bød på fede biler i overflod. For virksomhedens nye ejer, Claus Zibrandtsen, er biler og tuning den helt store passion.

MOTORSPORTS-GROSSIST Gæsternes smartphones var på overarbejde, da Danmarks nye grossist i motorsport, Jocks, inviterede verden indenfor i sine nye lokaler i Allerød.

Der var nemlig nok af spektakulære biler at fotografere, hvor de fire Ferrarier nok har været trumfen for de fleste. Særligt F40’eren, der kun er produceret omkring 1.300 af på verdensplan, var et tilløbsstykke.

De hurtige italienere var placeret som et vidnesbyrd om, hvad bygningerne husede, før Jocks rykkede ind: Nemlig Formulas hovedsæde i Danmark - Formula Automobile, der er Ferraris danske importselskab.

Tillige var der opstillet tre driftingbiler og diverse andre imponerende køretøjer.

De nye lokaler var dog ikke eneste anledning til fest. Med til fejringen hørte nemlig også, at virksomheden sidste år fik ny ejer i form af Claus Zibrandtsen, der sidenhen også har købt konkurrenten Autoslanger.dk.

- Nogle spiller skak eller læser bøger. Det her er mit zen, siger den nye ejer, og fortæller, at det har været sådan længe:

- Jeg byggede min første bil som 14-årig, så den stod klar til, jeg blev 18.

På amatørbasis kører han Ferrari-race og drifting, om end hans Supra, til brug i sidstnævnte nichesport, ikke er kørende i øjeblikket.

Det skyldes, at han skal have pillet lidt med motoren, der i øvrigt også står til frit skue i udstillingslokalet.

- Den skulle gerne komme op på 1.200 hestekræfter, siger han.

Uden for det velvoksne lokale brager forårssolen ned over den bil, motoren normalt er placeret i.

Solen har formentlig heller ikke haft en negativ effekt på fremmødet, hvor der løbende støder flere og flere drengerøve til.

På rådhusparkeringspladsen over for Jocks lyder ’turboknald’, når de fartglade viser deres egne toptunede biler frem.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.191|