23948sdkhjf

Ny el-VW kan forudbestilles nu

Bilen i Golf-klassen kan først leveres om tidligst et år, men kunder kan mod et et depositum på kr. 7000 prebooke VW’s nye elbil, der har verdenspremiere til september på IAA i Frankfurt

ELBILER Volkswagen har i denne uge startet pre-booking af ID.3, der bliver den første model i det, der de kommende år hastigt vil vokse til en stor familie af ID.-elbiler. Bilen er i golfklassen og slutprisen er endnu ikke kendt, men Motor-magasinet gætter på, at den pågældende model får en pris i omegnen af de kr. 350.000

ID.3 1ST er specielt konfigureret til pre-booking og er designet som en veludstyret version med en række detaljer, der er unikke for denne version af ID.3. Den specielle ID.3 1ST, der er begrænset til et antal på 30.000 eksemplarer, kommer udrustet med den midterste størrelse batteri, der senere vil blive tilbudt i de andre versioner af ID.3-serien og som forventes at blive den mest populære version.

Det koster kr. 7000 i depositum at prebooke bilen.

Med de tre forskellige batteristørrelser vil ID.3 have en rækkevidde på mellem 330 og 550 km ifølge WLTP-normen. Pre-booking 1ST-versionen har en rækkevidde på 420 km ifølge WLTP-normen og vil på det tyske marked koste lige under 40.000 Euro, hvor en standard ID.3 vil koste fra lige under 30.000 Euro.

Klar til levering i midten af 2020
I produktionen af batteri og selve bilen benyttes energi fra vedvarende energikilder, så kunderne med ID.3 får en bil i CO2-neutral form. Uundgåelige emissioner vil der blive kompenseret for med certificerede klimaprojekter. Produktionen af ID.3 1STstarter i slutningen af 2019, og de første biler vil blive leveret til kunderne i midten af 2020.

- Med starten af denne pan-europæiske pre-booking for ID.3, begynder Volkswagens e-mobility satsning at tage konkret form. Fra og med i dag kan alle deltage. udtaler Jürgen Stackman - direktionsmedlem i Volkswagen med ansvar for salg, marketing og eftermarked Han fortæller videre:

- Med ID.3 vil vi efter Boblen og Golf tage hul på det tredje store strategiske kapitel i Volkswagen-mærkets historie. Med ID.3 har vi skabt bilen til e-mobilitet for masserne. Først vil vi elektrificere Europa med ID.3 og sidenhen andre regioner med yderligere en række ID-elbiler, der vil blive introduceret i den nærmeste fremtid.

Volkswagen vil tilbyde ID.3 1STspecialversionen i fire forskellige farver og i tre versioner. Alle versioner vil være udstyret med store fælge og et omfattende udstyrsniveau: ID.3 1STkommer med mange funktioner så som talestyring og navigationssystem, og i ID.3 1STPLUS-versionen er der yderligere IQ. Light-forlygter og to-farvet eksteriør og interiør. På topmodellen ID.3 1STMax er der et stort panoramaglastag samt et såkaldt AR-head-up-display (Augmented Reality).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19