23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ANALYSE: Derfor er EP-valget vigtigt

EU spiller en afgørende rolle, når det vilkårene autobranchen. Derfor skal du følge med i valgkampen.

ANALYSE Uanset om du er ansat på eller ejer et værksted, en bilforhandler, en bilimportør, hos en autogrossist eller i en organisation vil udfaldet af valget til Europa-Parlamentet 26. maj få afgørende indflydelse på din virksomhed. Bilindustrien er en international størrelse og derfor er den underlagt et væld af EU-regler og forordninger.

Så selv om der er Folketingsvalg 5. juni, kan det meget vel være, at udfaldet af EP-valget får større rækkevidde for din branche.

EU-parlamentet er ganske vist både blevet kaldt et Mickey Mouse-parlament af Margaret Thatcher i 1980’erne og ikke et rigtigt parlament af Ritt Bjerregaard i 1995. Men forskellige traktatændringer har medført, at det i dag har afgørende magt, bl.a. som lovgiver.

Derfor har parlamentet afgørende indflydelse på følgende emner:

Bildata. Hvem ejer disse data og hvem skal have adgang.

Bilernes udslip. Hvor mange gram CO2 må en bil udlede. Så er der spørgsmålet om, hvorvidt en dansk regering kan forbyde salg af eksempelvis dieselbiler. Det kan den nemlig ikke. En dieselbil er typegodkendt i EU og følger derfor reglerne om varernes frie bevægelighed.

Bilernes sikkerhedsudstyr. EU har netop stillet krav til, hvilket sikkerhedsudstyr biler skal have. I dag er det f.eks. et EU-krav, at biler skal have airbags. Kommissionen har så foreslået, at forskellige førerassistenter som nødbremse, vejbaneassistenter og fartbegrænsning skal være standard. Og det er her, parlamentet kan skærpe eller lempe beslutningen.

Nye forslag på bordet
Men der er mange andre spændende emner, parlamentet skal tage stilling til i den næste seksårige valgperiode. F.eks. en sag rejst af konkurrencemyndighederne i Østrig, som har udtalt sig om bilfabrikkernes og bilimportørernes investeringskrav til forhandlerne i netværket. En østrigsk bilforhandler har besluttet at anlægge sag ved de østrigske domstole for at få prøvet, om han med myndighedernes udtalelse i hånden kan opnå erstatning for de investeringer, importøren har pålagt ham.

Parlamentet skal også tage stilling til et forslag om øget forbrugerbeskyttelse i form af længere reklamationsperiode og endda er der et forslag på bordet om et levetidsreklamationsret for produkter. Det kan betyde, at bildele skal kunne holde i hele bilens levetid.

Og skulle nogen have glemt det, er det faktisk takket være EU, at frie værksteder også kan reparere biler uden at en bilimportør kan sige til kunden, at så bortfalder garantien.

Naturligvis dækker Motor-magsinet valget og de konsekvenser det vil for for branchen.

Så EU-parlamentet er i dag andet end krumme agurker og snak om forbud mod kanelsnegle og lakridspiber. Så husk at stem 26. maj.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125