23948sdkhjf

LEDER: Ses vi på tirsdag?

Tag med på branche-eventen Vores Autobranche på Gram Slot.

FREMTIDEN I AUTOBRANCHEN starter næste uge. Helt præcist på tirsdag den 7. maj klokken 10 om formiddagen.

I HVERT FALD for alle os, der næste uge skal deltage i konferencen Vores Autobranche på Gram Slot, er den kommende tirsdag kl. 10 startskuddet. For netop da starter to dages inspiration, vidensdeling og networking, når Vores Autobranche åbnes.



VI SLOG DE første streger på de to branchedage for godt et halvt år siden, da Lars Løkke Rasmussen havde lanceret sin miljøplan 2030. En million elbiler om godt og vel ti år, proklamerede statsministeren. Den gang lød det hele lidt virkelighedsfjernt.



MEN I MELLEMTIDEN er miljø i den grad sat på dagsordenen forud for de kommende to valg. Ikke bare blandt politikere i tv-studier. Tænk bare på skolestrejker og at 16-årige Grethe Thunberg er indstillet til Nobels fredspris. Løkkes måske luftige planer er blevet til her-og-nu alvor.



BILVERDENENS STØRSTE SPILLER, Volkswagen, har en målsætning om, at 1/3 af den samlede produktion i 2025 skal være elbiler. Det betyder omvendt, at 2/3 fortsat er biler på flydende brændstof. Så der er jo masser, masser, m a s s e r af forretning at gøre i biler på - jeg havde nær sagt gammeldags energi-kilde. Og mange vil antagelig vælge at blive i den sikre inderbane. Og undlade at trække ud i overhalingssporet, hvor elbilerne kommer til at køre.



DE TO DAGE på Gram Slot gør det forhåbentligt lettere at beslutte sig for, hvilken vejbane, det er klogest at følge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094